Redaktionen anbefaler
Påsken er, ligesom julen, forbundet med store mængder mad. For når vi samles til påskefrokost, skal der ikke mangle noget. Men det betyder også, at bakterierne nemt kan få de optimale forhold til at sprede sig i sådan en grad, vi helst skal undgå.
Så hvis du skal holde en påskefrokost i år, er der en masse ting, du skal være opmærksom på, så du kan gøre den så sikker og bakteriefattig som muligt. Vi har talt med sektionsleder hos Fødevarestyrelsen, Sørine Quaade Møller om, hvad du skal huske.
Når der er så meget mad på spil, som der er til en påskefrokost, hvor bordet skal dækkes og ryddes flere gange, er det helt normalt, at en del af det ender som rester, der kan nydes de efterfølgende dage, og det skal man være forberedt på.
”Det er altid vigtigt at holde køleskabet rent, men det er mindst lige så vigtigt, at der er god plads omkring fødevarerne. Når køleskabet bliver meget fyldt, kan luften ikke cirkulere ordentligt, og så bliver kølingen mindre effektiv. Derfor kan det være en god idé at få ryddet op og gjort rent i køleskabet inden påskefrokosten – både for hygiejnens skyld og for at sikre, at maden bliver kølet ordentligt,” siger Sørine Quaade Møller
Udover at der skal være plads nok i køleskabet, er det også rigtig vigtigt, at det er koldt nok. Det er selvfølgelig til et vist punkt en smagssag, hvor koldt man vil have sit køleskab, men skal der efter påskefrokosten flere rester derind, kan en lille justering på temperaturen hjælpe meget på holdbarheden – og holde bakteriespredningen på et minimum.
”Sørg for at temperaturen er under 5 grader, så resterne kan holde sig længere. Mange køleskabe er ikke så præcise, som man tror. Det kan derfor være en god idé at bruge et termometer. I nogle tilfælde kan det være en fordel at indstille køleskabet til omkring 2 grader eller lidt derunder – for eksempel hvis der skal opbevares mange letfordærvelige fødevarer som fx fisk, fiskeprodukter og kødpålæg. Den lavere temperatur hjælper med at sikre, at maden holdes tilstrækkeligt kold, også selvom køleskabet bliver åbnet ofte eller er godt fyldt.”
Det lyder måske som en kliché, men det er altid en god idé at vaske sine hænder, inden man skal i kontakt med mad. Og ifølge Sørine Quaade Møller gør det faktisk ikke noget, hvis du også træder lidt i karakter over for dine gæster for at sikre den gode hygiejne.
”Håndvask er en god vane, som kan forhindre spredning af sygdomme som roskildesyge og jeg opfordrer selv, mine gæster til at vaske hænder, inden de sætter sig ved bordet. Er man den, der laver maden, bør man altid vaske hænder både før, under og efter madlavning,” fastslår Sørine Quaade Møller.
Ha’ madspild med i overvejelserne, når du handler ind til påskefrokost. Endnu et råd, der i hvert fald i 2026 kan lyde som en kæmpe kliché, men især til en påskefrokost er det vigtigt at have for øje, for ellers kan det hurtigt slippe fuldstændig ud af kontrol. For danskerne køber ofte lidt for meget mad ind, når der kommer gæster.
”Nogle – incl. mig selv - kan have en tendens til forsyningsangst, og køber alt for meget mad, og så bliver der smidt alt for meget ud bagefter. Derfor kan det være en god ide at have madspildsproblematikken i tankerne, når man køber ind. Man kan f.eks. overveje om man behøver 150 gram æg pr. person?’ eller hvad det nu kunne være. Det kan hurtigt blive overdrevet,” siger hun.
Selvom der er meget mad, der skal indtages til påskefrokosten, så er det altid en god ide at servere den i så små portioner som muligt. Lad være med at fylde bordet med alt, der skal spises de næste to timer, bare så du undgår at skulle rende ud i køkkenet hele tiden. For bakterierne trives inde ved spisebordet.
”Mange bakterier trives bedst ved temperaturer omkring 30–37 grader, men de kan også vokse ved stuetemperatur. Under gode forhold kan nogle bakterier fordoble sig cirka hvert 20. minut, så én bakterie kan i løbet af få timer blive til flere millioner. Derfor er det en god idé kun at sætte små portioner frem ad gangen – for eksempel med røget laks – og opbevare resten på køl.”
Endnu et råd, der altid er vigtigt at huske, er, at forskellige fødevarer bør holdes adskilt. Især råvarer som råt kød og kylling bør holdes væk fra spiseklare fødevarer som for eksempel grøntsager. Brug også separate redskaber og skærebrætter til forskellige fødevarer – eller vask dem grundigt af imellem brug. Bakterier kan nemlig overføres via hænder, knive og skærebrætter. På den måde kan man undgå krydskontaminering og mindske risikoen for madforgiftning.
En populær tradition, når der skal pyntes op til påske er, at man puster æg og bruger æggeskallerne til at frembringe den helt rette påskestemning. Der er ikke som sådan nogen reel risiko for salmonella i Danmark ved at puste æg, som der måske var i gamle dage. Men det betyder ikke, at der ingen risici er overhovedet. Sørine Quaade Møller nævner, at man jo lige skal huske, hvor sådan et æg kommer fra.
”Hvis man skal puste æg, så skal man sørge for at spritte det godt af, inden man puster det og så få vasket hænder efterfølgende,” afslutter hun.