Mormormad: 9 opskrifter på mormormad fra bogen "Moderne mormormad - med et moderne tvist"
I 70'erne dukkede rejecocktailen op som en frelsende engel for de travle udearbejdende husmødre. Det var en relativ billig, huritg og festlig forret - perfekt til weekendsgæstemad.
Maskeret blomkål
Den snusfornuftige madskribent Kirsten Hüttemeier - hende med skåneærmerne - hjalp husmødrene med opskrifter til travle hverdage og festlige sammenkomster. Det maskerede blomkålshoved foreslog hun til weekendens frokost eller som forret til en større middag.
Forloren hare
Farsretter indtog 50'ernes køkken i stor stil. Det var billig mad, og tilberedningsmulighederne var mange. Forloren betyder falsk og indikerede, at det ikke var en dejlig haresteg, der blev sat på bordet. Men bortset fra det var den forlorne hare tilberedt præcis som et stykke harevildt.
Kåldolmere med hakket oksekød
Kåldolmere af kødfars svøbt i kålblade stammer fra Sverige. Kong Karl 12. havde under tyrkisk fangenskab fået smag for tyrkernes vinbladsdolma. Da han atter var en fri mand, rejste de små, delikate snacklignende vinbladsruller med ham tilbage til Norden og blev med årene til store mættende kåldolmere med kødfyld.
Farserede porrer
Kogebogsforfatter Kirsten Hüttemeier skrev i 1963 kapitlet med 'Mad - Deres mand kan lave': "Det er i grunden meget nemt at røre fars selv. Slagteren hakker kødet to gange. De kommer det i en skål med alt det øvrige og rører det sammen med en ske, og farsen er færdig." Hvor mange kvinder fik mon serveret farserede porrer af deres mand i 1960'erne?
Den dybfrosne lørdagskylling ramte plet. Den var parteret i forvejen, krydret og klar til at blive smidt i ovnen i den medfølgende aluminiumsbakke. Det var så hurtigt og bekvemt, at kyllingen ofte blev set på middagsbordet på både mandage, tirsdage og torsdage. 80'ernes frosne lørdagskylling er her udskiftet med en fersk øko kylling, der har haft et godt liv.
Oldemors kringle
I provinsen skulle 50'ernes husmoder altid være parat med frisk bagværk, for der blev drukket kaffe dagen lang: morgenkaffe, formiddagskaffe, eftermiddagskaffe... for ikke at tale om en lille tår kaffe efter maden. Og ingen kaffe uden kage.
Rødgrød med fløde
Hvor har vi elsket i mange årtier at få de stakkels turister til at gentage efter os: Rødgrød med fløde! Betragtet af alle som Danmarks nationaldessert.
Åh, hvor vi elskede den! Den let blævrerende, bleggule citronfromage hittede i 60'erne som danskernes foretrukne dessert. Og det kan meget vel ske igen her i 2016, når denne enkle opskrift når ud i hele landet.








