Må jeg hælde varm mad i plastbeholderen?

Skal jeg vente til maden er kold, før jeg gør den klar til fryseren.
?

Når jeg vil fryse en færdig ret i en plastbeholder, skal jeg da hælde retten op, mens den er varm, eller skal jeg vente, til den er kold. Findes der plast-beholdere, man ikke bør anvende, når man vil opbevare færdige retter i fryseren?

Lise Fruergaard, Aalborg

Svar fra Winnie From Thesbøl

Du kan godt hælde din varme ret over i en plastbeholder, hvis den er godkendt til fødevarer. Det står i bunden af beholderen, og i de fleste tilfælde står der også, hvilken temperatur beholderen kan tåle, om den kan vaskes op i opvaskemaskine, gå i fryseren og i mikrobølgeovn. Plastbeholdere, der ikke er beregnet til fødevarer, kan ikke anbefales, heller ikke selv om retten er kølet ned.  

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.

Se, hvad vi ellers skriver om: #opbevaring, #bakterier, #holdbarhed og #gryderet