Vietnamesisk: Kylling med karry og kartofler
- 2 Personer
- 60 Minutes
Ingredienser
500 g | kyllingeoverlår (eller -underlår) |
Marinade:
2 tsk. | karry |
1 tsk. | salt |
1 spsk. | olie til stegning |
Grøntsager og suppe:
400 g | kartofler |
3 stk. | gulerødder store |
- | olie til stegning |
1 stk. | løg |
2 fed | hvidløg |
3 stængler | citrongræs |
2 stk. | stjerneanis |
2 stk. | laurbærblade |
4 dl. | vand |
1 dåse | kokosmælk (4dl) |
3 spsk. | fiskesauce |
4 tsk. | sukker |
1 knsp. | peber |
1 tsk. | karry |
1 tsk. | 3. krydderi |
- | salt |
Tilbehør:
1 stk. | lime |
- | salt |
- | peber |
1 håndfuld | koriander |
- | baguette |
Sådan gør du
-
1Del kyllingelårene i mindre stykker med en fjerkræsaks – det gør retten mere spisepindevenlig. Drys karry og salt over kyllingestykkerne, og lad dem marinere på køl i mindst 30 minutter.
-
2Skræl kartoflerne, og skær dem i mundrette stykker. Skræl gulerødderne, og skær dem i 3 cm lange stykker. Hæld olie i en pande, så det går ½ cm op ad siden. Steg kartofler og gulerødder i olien i ca. 5 minutter, til de er let gyldne. Så holder de bedre formen, når de kommer i suppen. Afdryp grøntsagerne på et stykke køkkenrulle. Brun kyllingestykkerne i olien på panden i ca. 5 minutter, og lad dem dryppe af sammen med grøntsagerne.
-
3Pil løget, og skær det i både. Pil hvidløgene, og hak dem fint. Skyl citrongræsstænglerne, og bank dem flade med en kagerulle, så saften kommer ud. Hæld lidt olie i en stor gryde, og steg løgene i et par minutter på medium varme, til de er bløde. Tilsæt hvidløg, og steg i yderligere et par minutter, til de er gyldne. Tilsæt kyllingestykker, de stegte grøntsager, citrongræs, stjerneanis og laurbærblade.
-
4Hæld vand i gryden, og bring det i kog. Lad gryden simre under låg i 30 minutter. Tilsæt kokosmælk, og smag til med fiskesauce, sukker, peber, karry, 3. krydderi og salt. Lad det koge op, og sluk derefter for gryden. Kassér citrongræsstængler, stjerneanis og laurbærblade.
-
5Bland limesaft, salt og peber i en lille skål til at dyppe fyldet i. Servér retten i dybe skåle drysset med friskhakket koriander og et dryp limesaft. Giv brød til.