Er du en dårlig forælder, hvis du …

Skal konflikter med børnene undgås?

Når børnene er trætte efter en lang dag, samtidig med at arbejdsmails flyver om ørerne på de voksne, og aftensmaden skal stå klar om et kvarter, er det ikke så mærkeligt, hvis den nemme løsning kan være svær at modstå. Så du parkerer dit barn med en iPad eller bestikker med kiks og frugtstænger, mens du beroliger dig selv med, at denne ene gang går det jo nok. Men hvornår krydser man egentlig grænsen og går fra uskyldige nødløsninger til dårlig forælder?

Vi har talt med to eksperter

Det spørgsmål har vi talt med 2 eksperter om:

• Den ene er Sofie Münster, som er forældrerådgiver og forfatter og har 10 års erfaring med sit arbejde med børn og forældre. I hendes seneste bog med titlen Den bedste start på livet rusker hun blandt andet op i vores gamle idé om, at konflikter med børn død og pine skal undgås.
• Den anden er Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus og børneopdragelsens grand old man. Nogle vil sige, han tilhører den gamle skole, og med en formandspost i Børnerådet og mere end 40 års forskning bag sig har han længe fungeret som en slags fyrtårn i debatten om børneopdragelse.

Tag en dyb indånding, for her kommer deres dom.

Er man en dårlig forælder, hvis man giver sit barn meget sukker?

Per: »Jeg bryder mig ikke om at kalde det en dårlig forælder, men jeg vil sige, man er lidt ubetænksom. Overvægt og fedme kommer barnet til at betale en pris for.«

Sofie: »Det handler om balance. Så nyd isen og husk samtidig, at børn også skal have en sund og varieret kost.«

Er man en dårlig forælder, hvis man ønsker sit barn væk fra tid til anden?

Sofie: »Nej, jeg synes, man er meget menneskelig. Når man mærker, at man får overskredet en grænse, skal man bare huske at få den sat på en god måde. Det vil sige, at det ikke bliver gjort i affekt, men du samtidig er tydelig omkring, hvad du ikke vil have.«

Per: »Man kan godt opleve, at man som forælder kan få for meget af børn og have brug for tid til sig selv. Men når man har sat børn i verden, må man også elske dem, selvom de sommetider er for meget og råber og skriger eller ikke rydder op. Så må man påtage sig  ansvaret og lære dem, hvad de må og ikke må.«

Er man en dårlig forælder, hvis man lader dem se tv eller iPad hele dagen?

Per: »Ja. Hvis familien skal være en central base for livet med nærvær og omsorg, og det tror jeg, den skal, så kan vi ikke hele tiden at dele vores tid med internettet. Så man må som familie blive enige om en grænse. For eksempel 1 time eller 2. Ellers æder det sig fuldstændig ind i børns liv.«

Sofie: »Alt med måde. Børn så også fjernsyn i gamle dage. Der er ikke nogen tvivl om, at det kan være rart for et barn at slappe af med en iPad, men de har jo også lyst til at lege med deres mor og far. Tager barnet skade? Næ, men der skal være klare grænser, og en hel dag foran skærmen skal nok ikke ske for tit.«

Er man en dårlig forælder, hvis man skælder ud og smækker med døren?

Per: »Det kommer alle forældre til en gang imellem, men det må ikke være opdragelsesmetoden. Hvis den består i at skælde ud og råbe op, er der noget galt. Hold et familieråd og aftal andre regler.«

Sofie: »Alle kommer til at blive lidt for sure på deres børn nogle gange, og det vigtigste er at reparere skaden. Det gør du ved at eje det, der er sket, og sige, at du er ked af, at du kom til at råbe.«

Er man en dårlig forælder, hvis man bander i barnets nærvær?

Per: »Det kommer alle forældre til, og det skal være groft, før jeg ville give dem anmærkninger.«

Sofie: »Hvis man bander, så bliver man garanteret sat på plads. Jeg kommer selv til at bande og bliver altid irettesat af de to små politibetjente, der render rundt i halen på mig.«

Er man en dårlig forælder, hvis man sender barnet i institution, inden det er 1 år?

Sofie: »Nej, det skal nok gå, men træk den så længe som muligt. Prøv at tænke på, hvor små vi andre var, da vi startede i institution eller dagpleje. Det vigtigste er de voksne, der arbejder der, og stemningen, altså at vælge en institution, man er tryg ved.«

Per: »Det har nogle forældre svært ved at undgå, men jeg ville anbefale, at man venter til mindst 1-årsalderen. Samtidig ved jeg også, at omkring en tredjedel kommer af sted, når de er 9-10 måneder. Og hvis det er en god institution, og man er opmærksom på ikke at give barnet for lange dage, kan det fungere.«

Er man en dårlig forælder, hvis man ikke kunne amme sit barn?

Sofie: »Nej. Men uanset om man ammer eller giver flaske, er det vigtigt at være nærværende over for barnet og aflæse og møde dets signaler.«

Per: »Hvis man ikke kan det, er der jo ikke andet at gøre end at ty til erstatning. Et lille barn har brug for rigtig meget varme, omsorg og kommunikation gennem øjenkontakt, men det kan jo også opstå ved flasken.«

Er man en dårlig forælder, hvis man sætter sit eget behov forrest?

Per: »Nej, fordi det er nødvendigt. At man indimellem siger, at jeg skal passe det her, og du skal passe dig selv.«

Sofie: »Godt for dig, hvis du nogle gange sætter dit eget behov forrest. Børns behov kommer jo per definition før vores, fordi vi har ansvaret for dem, men det er ikke lig med, at vi ikke også må have behov. Når du har en lille bitte baby, er det en fuld overgivelse til barnets behov, men fra 1-årsalderen begynder der at ske et skift, hvor barnet også har brug for at erfare, at der er andre mennesker end det selv.«

Er man en dårlig forælder, hvis man arbejder, mens man passer sit syge barn?

Sofie: »Man er ikke en dårlig forælder, hvis man gør det nogle gange, men det går jo ikke, hvis man konstant arbejder, mens man er sammen med sine børn.«

Per: »Det tror jeg ikke, man kan undgå, og det er også okay. Men det er vigtigt, at man er i stand til at prioritere sit barn, når det er nødvendigt, og så må chefen vente med at få sit arbejde til i morgen. Man har som forælder en klar forpligtelse til at kunne se sit barns behov og skille dem ad fra sine egne.«

Er man en dårlig forælder, hvis man giver barnet klemposer og færdigmad?

Per: »Nej. Det kan slet ikke undgås, at man indimellem får fastfood, når man har travlt og vælger den nemme løsning. Men husk, at børn også kan inddrages og give en hånd med.«

Sofie: »Haha, hvilken alder har de? Igen er det jo vigtigt med en balance imellem, at man godt må få noget nemt, hvis man er på tur, men det må ikke ske på bekostning af, at barnet for eksempel lærer at tygge.«