De varme hveder deler Danmark

Hver anden dansker spiser stadig hveder til store bededag

Når fridagen forgår, er det vigtigt, at hveden består. For selvom Store Bededag er afskaffet, har hver anden dansker stadig tænkt sig at sætte tænderne i en hvedeknop, viser en undersøgelse foretaget af Coop Analyse. 

Hveden har markeret bededagen hvert år, siden den blev indført i 1686 af Hans Bagger, der var biskop over Sjælland. Dengang måtte man forbi bageren før klokken 18 dagen før Store Bededag for at købe hveder, da al arbejde og handel ophørte med klokkeringen.

Og selvom fridagen nu er afskaffet, frygter madhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum Bettina Buhl ikke, at hvedetraditionen forsvinder samme vej. For hvad den lille hvedeknop ikke har i kulinarisk storhed, har den til gengæld i kultur og historie.

”Traditionen med at spise hveder dagen før Store Bededag er det ekstreme bevis på, hvor meget vi danskere går op i traditioner og kulturhistorie. Jeg får nogle gange gåsehud af at tænke på, at den her lillebitte hvede – som i og for sig ikke er nogen stor kulinarisk oplevelse – har så stor betydning for danskerne.”

Varme hveder var festmad og er en stærk tradition

De varme hveder stammer fra en tid, hvor rugen var den vigtigste kilde til mad, og hveden var den festligste, der blev bragt på bordet ved særlige forekomster. Selvom mange ting har ændret sig de seneste 340 år, er den varme hvede den samme.  

Det viser, hvilken styrke bestemte råvarer har for vores traditioner.

”De traditioner, der står stærkest i dag og har hængt ved, er netop dem, hvor vi spiser noget særligt. Her må man bare sige, at hveden er helt fantastisk. Den egentlig stort set uændret siden indførelsen. Det er ikke ligesom fastelavnsbollen, der mildest talt har skiftet karakter undervejs. Hveden, den er hveden. Og ikke andet,” forklarer Bettina Buhl og tilføjer:

”Det er gensynsglæden, vi skal have fokus på. For det er en gensynsglæde, når vi sætter tænderne i en hvede med tandsmør. Det ligger bare i vores DNA.”

Danskerne er ikke begejstret for afskaffelsen af store bededag

Afskaffelsen af Store Bededag er fortsat ikke noget, der vækker begejstring blandt befolkningen. 7 ud af 10 danskere mener, at afskaffelsen var en dårlig idé, mens blot 7 procent er for. 

Hver femte dansker har dog planer om at snuppe en fridag fredag d. 26. april. Hvor hvederne traditionen tro nok også vil være at finde ved spisebordet. Og det er en tradition, der fortsat skal føres videre fra generation til generation.

”Vi danskere elsker traditioner. Vi elsker at føre traditioner videre til næste generation. Derfor gør vi os også umage med maden til f.eks. jul og med vores fastelavnsboller. Stort set alle vores madtraditioner handler om at spise noget særligt for at markere en dag. 

Som når vi aftenen før store bededag sidder i stearinlysets skær, og duften af ristede hveder spreder sig. Det er værdier fra barndommen, som vi skal føre videre. For det er jo ren dansk hygge,” slutter Bettina Buhl. 

Kilder: Coop Analyse, Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum.