Lyssky knolde: 8 kartofler og hvad du bedst kan bruge dem til

Kartoflerne var længe om at få succes i Danmark, men kartoflen er en nærings- og vitaminrig knold at have på tallerkenen, og så er den bedre for klimaet end både pasta og ris

Kartofler er ikke bare kartofler. De forskellige sorter egner sig til at blive tilberedt på forskellige måder. Ved du for eksempel, hvilke kartoffelsorter, der egner sig til mos?

Kartoflen er klimaduks

Kartoflen er mere klimavenlig end pasta og ris. Regner man hele klimaaftrykket fra mark til supermarked, udleder 1 kilo kartofler omkring 0,2 kilo CO2. Pasta udleder omkring 2,2 kilo CO2 pr. kilo færdig pasta, mens ris har den største klimabelastning: 1 kilo ris belaster med omkring 3,3 kilo CO2.  Grunden til risenes høje klimabelastning skal findes i den overrisling med vand, der sker af afgrøderne. Vandet kombineret med næringssalte frigiver methan, der er en klimagas med en op til 25 gange hårdere belastning end CO2.

Stivelse gør kolde kartofler sunde

Kartofler har et højt indhold af stivelse. I kroppen omdannes stivelse til glukose, hvilket får blodsukkeret til at stige. Det kan være en af årsagerne til, at kartoflen har fået ry som usund. Man skal dog huske, at hjerne og muskler har brug for glukose. En del af stivelsen i kartofler omdannes til resistent stivelse, når kartoflen køles ned. Derfor er en gammeldags kartoffelmad og andre kolde retter med kartofler supersunde, da kolde kartofler indeholder flere fibre og mindre energi. Derudover er kartoflen fedtfattig og giver meget mæthed. 

Vi spiser færre kartofler

Kartoffelforbruget toppede i Danmark i 1800-tallet, hvor en gennemsnitsdansker spiste 120 kilo kartofler. Siden er tallet faldet til omkring 40 kilo om året. 
Kigger man på de seneste år, blev der i 2010 serveret kartofler til 34,5% af alle aftensmåltider. I dag er tallet faldet til 24,5% af alle aftensmåltider. 

Opbevaring: Mørkt, koldt, men ikke alt for koldt

En kartoffel bør derfor opbevares et mørkt sted, hvor temperaturen er 5-10 grader. En kælder er oplagt som kartoffel opbevaring, men en mørk køkkenskuffe kan også klare opgaven. Du kan også bruge køleskabet, men udsættes kartoflen for 3 grader eller mindre, omdannes stivelsen i kartoflen til sukker, hvilket giver en sød og vandet smag. 

Giver kartofler spedalskhed?

I 1700-tallet var det især godsejere, der dyrkede kartofler for at vise, at de var med på moden. De første kartofler var mere aflange end i dag og havde fingerlignende udvoksninger. Almindelige folk var i begyndelsen meget kartoffelskeptiske på grund af udseendet, og fordi kartofler var beskrevet som om, at de kunne give spedalskhed. 

Grønne kartofler er giftige

Hvis en kartoffel får for meget lys, bliver den grøn. Den grønne farve er et tegn på, at indholdet af klorofyl er steget til et for højt niveau. Spiser du en grøn kartoffel, risikerer du maveonde og hovedpine. 

23% 

så meget er kartoffel-forbruget højere om lørdagen end et gennemsnit af ugens øvrige dage. Færrest kartofler spiser vi om onsdagen 

Vidste du, at … 

... kartofler fra Lammefjorden har en tyndere og mere glat og blank skræl end kartofler, der er dyrket andre steder? Den fine skræl betyder, at de bedre kan spises med skræl, ligesom kødet beholder en lysere farve under lagring. Andre kartofler får en mørkere overflade og bliver mere gule. 

4 nedslag i kartoflens historie: 

1719 
Kartoflen kom til Europa fra Sydamerika allerede i 1539, men det er først i 1719, at kartoflen kommer til Danmark. Det er de franske huguenotterne, der bosætter sig i Fredericia, der har kartoflen med. 

1759
I Europa eksperimenterer man flere steder med at opdyrke heder og moser. På Alheden ved Karup vil ingen danskere bosætte sig, så i stedet inviterer man en række tyske familier til at dyrke kartofler på heden. Udtrykket ”kartoffeltysker” stammer fra omtalen af de familier, der slog sig ned på heden. 

1846
Kartoflen blev populær i løbet af 1800-tallet, man kunne dyrke mere mad på samme areal, hvis man skiftede fra korn til kartofler, men i 1846 brød en kartoffelsygdom ud. Sygdommen fik kartofler til at rådne på markerne, og i Irland, der var hårdest ramt, døde 1 million irer under kartoffelhungersnøden, mens 1 million andre emigrerede til blandt andet USA.  

1853
Hidsighed førte til opfindelsen af pommes frites. I 1853 var jernbanemagnaten Vanderbilt på restaurant i Sarasota Springs, hvor han sendte en tallerkenfuld kartofler ud i køkkenet, da han mente, de var for store. Kokken blev hidsig og i ren hævntørst skar han kartoflerne ud i tynde strimler, stegte dem i olie og saltede dem. Til hans forbløffelse var Vanderbilt vild med kartoflerne, og dermed var pommes frites opfundet. 

”Hvorledes at få Potatos yndet af Bonden er et Spørgsmål af ikke liden Vanskelighed, … og man kunne måske lettere indføre en ny Religion end at indføre Potatos.”
Sådan skriver Pastor Lauritz Minis fra Fyn i sin dagbog i slutningen af 1700-tallet.