hus & have

Lad bare haveaffaldet ligge. Det hjælper klimaet og biodiversiteten

Først kom naturhaven, hvor dele af haven fik lov til at gro, som det passede den. Nu er du måske klar til næste skridt mod mere vild natur: At lade haveaffaldet blive liggende i haven. Det betyder både mindre havearbejde og hjælper klima og natur. Her er 4 trin til at komme i gang

Klimavenlighed kan godt være nemt

Afklippede grene og visne blade i haven har vi for vane at se som affald, der skal skaffes af vejen. Men hvis vi kunne ændre lidt på den opfattelse, ville det faktisk gøre en reel forskel for klimaet ifølge Per Gundersen, der er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

»Hvis alle gik all-in og lærte at håndtere fx grene og kvas i egen have, kunne vi ifølge mine beregninger lagre godt 600.000 ton CO2 om året. Det er jo et væsentligt bidrag, som endda giver lidt mindre havearbejde,« siger Per Gundersen, der selv har indrettet sin have til at gemme på døde kviste og træstammer.

De godt 600.000 tons CO2 ville svare til, at vi på få år kunne opfylde en halv procent af Danmarks mål om en 70-procents reduktion af den samlede CO2-udledning. Her giver Per Gundersen dig 4 nemme trin til at komme i gang, hvis du selv har lyst til at gøre en forskel med din have.

»Så længe man spreder materialet godt ud i sin have, så det har adgang til ilt, så dufter det bare af frisk skovbund«

Per Gundersen, professor ved Københavns Universitet

Trin 1: Udnævn et hjørne af haven til skovbund

Start med at anlægge en mindre del af haven, hvor der måske i forvejen er et træ eller nogle buske, som en slags skovbund. Her kan du fordele de døde grene og stammer, som du ellers ville have skilt dig af med. Klip eventuelt grenene i 15-20 cm stykker, så de fylder mindre, men lav også gerne nogle enkelte større bunker grene, fordi de fungerer godt som insekthoteller.

Når haveaffaldet får lov til at ligge som i en skovbund, bliver det langsomt nedbrudt til CO2 og humus, et sort-brunt materiale, der gør jorden løs, mere tørketolerant og bedre til at holde på næringsstofferne og dermed give liv til planter og insekter.

»Blade nedbrydes på cirka et år, grene noget længere, og træstammer kan være op til 20 år om at blive nedbrudt. I den tid holder det døde materiale på en masse CO2, som ellers var blevet ledt hurtigt ud i atmosfæren, hvis det var røget direkte til forbrænding eller til et komposteringsanlæg,« forklarer Per Gundersen.

Trin 2: Sæt et mål for dit haveaffald

Giv dig selv den udfordring, at (næsten) alt haveaffald skal blive på din grund. Ud over at fordele det på din nye skovbund, så fej for eksempel nedfaldne eller afklippede blade ind under buske og lad det afklippede græs ligge eller stryg det ud over bede og køkkenhave (i et tyndt lag, så det ikke rådner), hvor det holder på varmen og er god mad for regnorme. Større stammer kan du for eksempel lægge langs en hæk, hvor de langsomt nedbrydes uden at være alt for synlige, og større grene kan gemmes i en busk, hvor de ligeledes langsomt bliver nedbrudt, uden at lugte vel at mærke:

»Så længe man spreder materialet godt ud i sin have, så det har adgang til ilt, og man ikke pakker det sammen i store bunker, så dufter det bare af frisk skovbund,« fortæller Per Gundersen.

Sådan hjælper dit haveaffald klima og natur

Klima: Græs, blade, grene, træstammer osv. gemmer på en masse lagret CO2, som planterne har trukket ud af atmosfæren gennem deres fotosyntese. Når du kører det døde materiale på genbrugspladsen, ryger det enten til forbrænding eller til et effektivt komposteringsanlæg, hvorefter den lagrede CO2 hurtigt udledes tilbage til atmosfæren. Lader du det i stedet ligge i haven, udledes CO2’en meget langsomt, og på den måde begrænser vi koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Det svarer lidt til at bygge et CO2-lager i haven.
Natur: Dødt plantemateriale er mad for en hel fødekæde af mikroorganismer og dyr, og jo større en overflade af dødt plantemateriale du kan tilbyde dyrene, jo rigere et dyreliv får du i haven. På den måde kan dit haveaffald være med til at højne biodiversiteten.

Trin 3: Supplér med kvashegn eller kvasbede

Skal du lave en større beskæring, så er det en god idé at bruge det afklippede materiale til et såkaldt kvashegn. Det er et hegn, der bygges af to parallelle rækker lodrette stolper, som fyldes op med afskårne grene og stammer, altså kvas. Efterhånden som materialet bliver nedbrudt, kan du fylde nyt materiale i hegnet.

Et kvashegn fungerer godt som en slags skillevæg i haven, men kræver både plads og en hel del plantemateriale. Alternativt kan du nøjes med at lave nogle mindre kvasbede som Per Gundersen:

»Jeg har for eksempel lavet et kvasbed rundt om et frugttræ ved at flette et hegn op i en ring i 0,5-1 meters afstand rundt om stammen og fylde det op med kvas. Det går ikke ud over dine forårsblomster som vintergækker og erantisser, for de kan sagtens komme op igennem et lag tykt kvas. Det er de vant til fra den rigtige skovbund.«

Trin 4: Plant flere træer og buske

Gennem fotosyntesen trækker træer og buske CO2 ud af atmosfæren og lagrer det over mange år, fordi de lever længe, og derudover skaber de levesteder for insekter og dyr. Jo flere vi planter, des bedre er det for klima og natur.

Find inspiration på Facebooksiden Klimahaven

På Facebooksiden Klimahaven, som Per Gundersen står bag, kan du finde eksempler og læse mere om for eksempel kvashegn og kvasbede som vist herunder.