Kan kogetiden på bælgfrugter nedsættes?
Jeg troede lige, at jeg havde løsningen i forhold til mit trange kostbudget: Hestebønner. Jeg har længe tænkt på at erstatte kødprotein med bælgfrugter. Men kogetiden er jo kostbar, kan høkassen erstatte en del af kogetiden for hestebønner o.l.?
Mia Kristensen
Svar fra
Den bedste måde at spare på kogetiden på er at udbløde bønnerne tilstrækkeligt først. I rigeligt vand i min. 12 timer i køleskabet. Du kan koge en stor gryde ad gangen og gemme dem enten i kogelagen på køl i nogle dage eller hælde kogevandet fra og fryse dem ned i mindre portioner. Sammenligner man med de billige kødudskæringer (f.eks. bov), som indeholder større mængder bindevæv, så skal de koge mindst lige så lang tid som hestebønnerne.
Mia Kristensen underviser på Københavns Professionshøjskole og er uddannet inden for fødevarevidenskab på Københavns Universitet.