Hvor ofte er det normalt, at små børn bliver syge?
Sygdom hos små børn er naturligt
Snotnæser, hoste, temperaturer helt op til 40 grader og afbrudt søvn. Det ikke så flatterende ord ‘vuggestuepest’ er en meget rammende beskrivelse af den sygdomslavine, der ofte rammer små børn, når de starter i institution.
Årsagen er, at dit lille barns immunforsvar endnu er utrænet og pludselig møder en masse nye virusser og bakterier fra andre små børn. Det er en helt naturlig del af, at barnets immunforsvar bygges op.
Børn er mest syge de første 2 år
Det er især i de første 2 leveår, at immunforsvaret opbygges, og indtil 2-årsalderen er det normalt, at det lille barn bliver sygt med feber, snot, hoste og nogle gange dårlig mave op til 1 gang om måneden.
Det fortæller Lone Graff Stensballe, der er børnelæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, hvor hun gennem mange år har forsket i infektionssygdomme hos børn.
»At have sådan en tur hver måned er helt normalt. Det er hverken et tegn på defekt immunforsvar, eller at noget er galt med barnet,« slår Lone Graff Stensballe fast.
3-7 dage
varer sygdommen typisk, når små børn bliver smittet i vuggestuen eller børnehaven. Som oftest er det bare en almindelig forkølelsesvirus, der er på spil. De findes i hundredvis af varianter og er værre for børn end voksne, fordi børnene har mindre udviklet immunforsvar og små luftveje.
Ikke alle børn bliver lige syge
Det er altså helt inden for skalaen, hvis du månedligt må tage fri fra arbejde for at passe dit syge barn, især indtil 2-årsalderen, men også ved institutionsskift eller perioder, hvor barnet har været isoleret. Men når det er sagt, er børn også forskellige.
»Nogle får flere luftvejsinfektioner end andre, og nogle får flere maveinfektioner. Ligesom vi ser forskellige ud, er der formentlig nogle genetiske forskelle bag, hvor ofte vi bliver syge,« fortæller børnelægen.
Nogle børn er ekstra udsatte for infektioner
En særlig gruppe børn bliver ekstra hårdt ramt, når de får en luftvejsinfektion. Her er faktisk tale om hele 20-30 procent af børn i Danmark, som man anslår, har en mere irriteret luftvej end andre og derfor kan opleve at hoste og snotte i ugevis efter en luftvejsinfektion.
En anden gruppe børn, som har det, man kalder atopi, altså børneeksem, allergi eller astma, bliver også generelt oftere syge end andre børn.
»Børn med atopi vil have mange infektioner, når de er små, og den tendens vil de blive ved med at have hele livet,« siger Lone Graff Stensballe.
Infektioner stimulerer immunforsvaret, men ikke i for store mængder
Selvom infektioner er nødvendige, er der alligevel gode grunde til at begrænse omfanget af smitte.
»På den ene side er der ingen tvivl om, at barnet er bedre rustet til fremtiden, hvis det møder mange forskellige infektioner,« forklarer børnelæge Lone Graff Stensballe, »men på den anden side er store mængder smitstof ikke så godt.«
Jo større mængder smitstof barnet udsættes for, des mere sygt bliver det nemlig, og det er der flere ulemper ved. For det første er det synd for barnet og svært for forældrene. For det andet er barnet mere udsat for nye infektioner. Og for det tredje bliver immunforsvaret ikke tilsvarende stærkere af, at sygdommen rammer hårdere.
Det kan du gøre for begrænse smitten
Det er svært at styre, hvad der sker i institutionerne, hvor børn jo gør, hvad de gør. Men der er alligevel nogle forholdsregler, vi alle sammen kan tage for at begrænse smitten:
»Noget af det, vi alle med meget stor fordel kunne tænke i, var at være med til at nedbringe mængden af smitstof,« siger Lone Graff Stensballe. Jo større mængder af smitstof man bliver udsat for, jo mere syg bliver man nemlig, og det er der flere ulemper ved.
- Lad dit syge barn blive hjemme og bliv selv hjemme, når du er syg
- Husk at vaske hænder ofte på dit selv og dit barn
- Tør barnets snotnæse af
- Sørg for at lufte ud ofte
- Brug tid ude i den friske luft, hvor vi ikke smitter hinanden i samme grad
- Gør rent. Særligt på overflader, der kan være smitstof på, og som andre skal røre ved inden for nogle timer