Hvornår er børn syge?

Svært at afkode, om barnet er sygt

De fleste forældre har stået i dilemmaet mellem at blive hjemme hos et lidt skvattet barn eller at aflevere barnet i en institution for selv at gå på arbejde. Og beslutningen bliver ikke lettere af, at det kan være svært at afkode, om barnet har ondt, og hvordan det egentlig har det, når barnet ikke har et færdigudviklet sprog.



For eksempel vil børnehavebørn og små skolebørn ofte fortælle, at de har ondt i maven, selvom det ikke nødvendigvis er maven, der fejler noget.  

 

»Dertil kommer, at definitionen af ’rask’ og ‘syg’ ikke er ligetil, så selvom forældre kender deres børn godt, er det ikke altid let at afgøre, om barnet er frisk nok til at komme i vuggestue, dagpleje eller børnehave. Men man kan stille sig selv en række spørgsmål for at få klarhed,« fortæller Claus Malta Nielsen, der som kommunallæge i Frederikssund Kommune bygger bro mellem lægerne i marken og kommunens medarbejdere. 

Kan barnet smitte andre?

Her har Sundhedsstyrelsen udarbejdet ret klare retningslinjer for, hvornår barnet må komme i institution igen efter forskellige infektionssygdomme. Læs mere her:https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/~/media/FC52A31AC07E484793B3EE2E5950A9A5.ashx



»Det handler grundlæggende om, at børnene ikke må være en trussel for de andre børn og risikere at smitte dem. Det drejer sig for eksempel om smitsomme sygdomme som skoldkopper eller lussingesyge, men ikke om almindelig forkølelse eller vandvorter. Det er sygdomme, som forløber meget mildt, og børnene er ofte ikke særligt påvirkede,« fortæller kommunallægen.

Kan barnet deltage aktivt i dagens program?

Kronisk syge børn vil der altid blive taget særlige hensyn til, men hvis almindelige børn ikke er så friske, at de kan deltage i de pædagogiske aktiviteter, skulle de ikke have været af sted, fastslår han.



»Man kan også spørge sig selv, om barnet vil få noget ud af dagen? Vil barnet for eksempel have lyst til en rask tur i skoven sammen med alle de andre børn, og er maveondet helt væk, så der ikke sker pinlige ulykker undervejs,« spørger Claus Malta Nielsen. 

Det er værd at tænke på, at et sløjt barn måske fungerer fint derhjemme, hvor forældrene er i nærheden, men hverdagen i en daginstitution kræver større overskud, både fysisk og mentalt.

Var nattesøvnen god?

Hvis barnet kom lidt sent i seng aftenen inden eller vågnede af lyn og torden midt om natten, er det naturligt, at det er lidt mere træt næste morgen. 



»Men det er noget andet end en ringe nattesøvn, hvor barnet har været vågen og grædt flere gange i løbet af natten. Det er udtryk for, at der er noget galt, og så har barnet nok bedst af at blive hjemme,« siger han.

Er barnets almene tilstand i orden?

Hvis man kan friste barnet med mad eller drikke, som det normalt er glad for, og hvis det har en god kulør og er klar til at lege, er almentilstanden formentlig i orden.

»Men det er en skidt idé at give barnet panodil og magnyl, hvis det skranter lidt om morgenen, for derefter at sende det af sted i institution. Medicinen virker febernedsættende og camouflerer eventuelle symptomer, så selvom barnet efter en halv times tid er blevet friskere, vender symptomerne tilbage, når medicinen ikke længere virker efter 4 til 6 timer.«  

 

Specifikke anbefalinger

Børnesår: Barnet skal holdes hjemme, til hudsårene er tørre, og skorperne er faldet af. Det gælder også, selvom der er iværksat en behandling. 



Diarré: Barnet kan komme i børnehave, når afføringen er formet. Ved diarré, forårsaget af bakterier, kan der gælde særlige regler afhængig af, hvilken bakterie det drejer sig om.



Forkølelse: Der er ingen specielle restriktioner for at komme i børnehave eller i dagpleje. Barnet bør blive hjemme, hvis der er feber eller svækket almentilstand.



Lussingesyge, ’den femte børnesygdom’: Sygdommen kaldes også erythema infectiosum. Barnet kan komme i børnehave, når der ikke længere er feber, også selvom der fortsat er udslæt.



3-dages feber: Barnet kan komme i børnehave, når det er feberfrit.



Hovedlus: Barnet kan komme i børnehave dagen efter, at behandlingen er startet.



Hånd-, fod- og mundsygdom: Barnet kan komme i børnehave, når almentilstanden tillader det, selvom det fortsat har udslæt.



Kighoste: Barnet kan komme i børnehave fem dage efter, at antibiotikabehandlingen er startet. Vær opmærksom på, at barnet kan begynde at smitte igen, når behandlingen ophører. 



Fåresyge: Barnet bør holdes hjemme, så længe der er synlige hævelser af spytkirtlerne. Som regel kan barnet komme i børnehave ca. ni dage efter, at hævelsen er startet.



Lungebetændelse: Almentilstand og feber er afgørende. Når almentilstanden er tilfredsstillende, og barnet ikke længere har feber, kan det komme i børnehave.



Børneorm: Barnet kan komme i børnehave dagen efter, at behandlingen er startet.



Mæslinger: Smitten ophører 4 dage efter, at udslættet er brudt ud. Barnet kan komme i børnehave, når det har det godt og ikke har feber.



Molluskler (vandvorter): Faren for smitte mellem personer er minimal, og der er derfor ingen begrænsninger for at komme i børnehave eller dagpleje.



Ringorm: Barnet kan komme i børnehave dagen efter, at behandlingen er startet.



Røde hunde: Tal med lægen på grund af faren for smitte af andre. Normalt kan barnet komme i børnehave en uge efter, at udslættet brød ud.



Scabies (’fnat’): Barnet kan komme i børnehave eller skole dagen efter, at behandling er startet.



Skarlagensfeber: Barnet er smitter ikke længere, når det har fået penicillin i mindst et døgn. Barnet kan komme i børnehave, når almentilstanden tillader det, og det ikke har feber.



Streptokok-halsbetændelse: Barnet smitter ikke længere, når det har fået penicillin i mindst et døgn. Det kan komme i børnehave, når almentilstanden tillader det, og det ikke har feber.



Urinvejsinfektioner: Smitter ikke fra person til person. Almentilstand og feber er afgørende.



Skoldkopper: Barnet bør holdes hjemme, indtil der ikke er kommet nye udbrud i 2 døgn, eller til alle skoldkopper er skorpedækkede. 



Vorter: Der er ingen begrænsninger. Vorter smitter ikke fra person til person.



Mellemørebetændelse: Sygdommen smitter ikke, derfor er der ingen begrænsninger. Feber og almentilstand er afgørende.



Øjenbetændelse: Øjenbetændelse skyldes enten virus eller bakterier. Begge typer infektioner er almindelige hos børn. Ved bakterieinfektion kan en behandling muligvis forkorte forløbet noget. En eventuel smittefare ophører dagen efter, at behandling er startet, selvom der fortsat er rødme i øjenkrogen.

Kilde: Sundhed.dk

Læs Sundhedsstyrelsens publikation om smitsomme sygdomme:

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/~/media/FC52A31AC07E484793B3EE2E5950A9A5.ashx