Hvor længe kan vin holde i køleskab?

Hvor mange dage kan man stille en åben flaske rødvin eller hvidvin i køleskabet - hvor længe bliver den ved med at være god?
?

Hvor mange dage kan man stille en åben flaske rødvin eller hvidvin i køleskabet - hvor længe bliver den ved med at være god? Jeg har en gummiprop, som jeg propper den med.

Hvordan opbevarer jeg bedst kartonvin?

Maria B. Kristensen, Gilleleje

Svar fra Leif Skibsted

Rødvin holder sig normalt bedre end hvidvin efter åbning, og jo højere alkoholprocenten er, jo bedre er holdbarheden. Kvalitetsforandringer af vin erkendes først som en ændring af lugt og smag, så det er let at afgøre, om en vin fortsat er drikkelig.

Vin bliver dernæst sur, idet vinens alkohol omdannes til eddike, det er uden helbredsrisiko, men gør vinen udrikkelig.

Med prop eller skruelåg kan de fleste vine sagtens holde sig flere dage i køleskab efter åbning, i karton noget kortere, da kartoner ikke kan lukkes lufttæt. For de » nye « aftapningskartoner ( 3 l eller mere) er holdbarheden dog lang efter åbning også ved stuetemperatur, idet aftapningen ikke tillader luft at slippe ind til vinen.

På de enkelte aftapningskartoner angives normalt en holdbarhed efter åbning, der afhænger lidt af tappehanens kvalitet.

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Se, hvad vi ellers skriver om: #opbevaring, #alkohol og #emballage