Hvor længe holder det stegte kød?

Hvor mange dage kan jeg gemme kødet, når det er tilberedt?
?

Forlænger det en fersk kødvares holdbarhed ud over holdbarhedsdatoen at blive tilberedt? Hvor længe bliver holdbarheden i givet fald forlænget?

 

Ann Julie Nielsen, Bogø:

Svar fra Winnie From Thesbøl

Ja, det forlænger ferske kødvarers levetid at blive varmetilberedt. Det er ikke muligt helt præcis at sige hvor længe, men bruges det i en ret, som ellers behandles hygiejnisk forsvarligt, og hvor kødet er gennemstegt eller gennemkogt, vil retten typisk godt kunne holde sig i køleskabet et par dage, afhængig af hvilke andre ingredienser der er i retten. Holdbarhed og smag hænger dog nøje sammen med råvarernes kvalitet ved tilberedningen, så du skal sikre dig, at kødet er friskt og uden dårlig lugt, før du bruger det. 

Har du for eksempel købt hakket kød, som du ikke skal bruge samme dag, kan du gennemstege det på pande eller i gryde, køle det ned og opbevare det i køleskabet 1-2 dage til videre tilberedning. 

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.

Læs mere om