Hvad lægger sig på mit ingefærshot?

Det er æteriske olier, der lægger sig øverst på ingefærshottet

Der er æterisk olie i ingefær, og det vil samle sig øverst på shottet

?

Hvad er det, der lægger sig på toppen af mit ingefærshot, som blandt andet indeholder aroniabær, æble, citron og ingefær?

Beyhan Kartal

Svar fra Leif Skibsted

Ingefær indeholder mellem 0,25 og 1,2 procent æterisk olie. Den æteriske olie giver ingefær den karakteristiske lugt og er også smagsgiver. Fremstiller man koldpresset juice af ingefær eller frugt blandet med ingefær, vil den æteriske olie blive frigivet fra plantecellerne. Da den æteriske olie er uopløselig i vand, vil den efterhånden samle sig på overfladen af den koldpressede juice.

Opvarmer man juicen eller blandingen af ingefær og frugt før presning, vil en del af den æteriske olie dampe af, da mange af bestanddelene er meget flygtige, så problemet bliver mindre udtalt. Den æteriske olie indeholder dog nogle af de stoffer, man tillægger gode ernæringsmæssige egenskaber, så man kan også bare ryste eller omrøre i stedet for at opvarme.

Leif Skibsted er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet

Læs mere om