H. C. Andersens papirklip solgt for 110.000 kroner. Få 10 hurtige om papirkunsten

400-tallet: Made in China

Papirklip begynder i Kina, efter papiret selv bliver opfundet omkring år 100 f.v.t. Under Han-dynastiet udvikler man teknikker til at udskære dekorationer i papir, ofte brugt til religiøse ritualer og festligheder. De tidligste papirklip forestiller drager, blomster og lykkesymboler, som hænges op i hjemmet for at bringe held og velstand. Traditionen vokser hurtigt, og papirklip bliver en folkelig kunstform, hvor især kvinder på landet udvikler raffinerede mønstre. I dag lever kunstformen videre i farverige røde klip til nytårsfester og bryllupper, og kineserne betragter papirklip – eller psaligrafi, som det hedder med et fremmedord (fra græsk, direkte oversat ’at male/tegne med saks’) – som deres nationale kunstart.

1200-tallet: En åndelig disciplin

Med Silkevejens handelsruter spreder både papir og papirkunst sig fra Kina mod vest. I Mellemøsten udvikler islamiske kunstnere avancerede udskæringer inspireret af kalligrafi og geometriske mønstre. Da billedfremstillinger af mennesker og dyr ofte er forbudt i islamisk kunst, bliver papirklip en perfekt måde at skabe dekoration på uden at krænke religiøse regler. Disse fine mønstre bruges til at udsmykke manuskripter og vægge, og håndværket får næsten status af meditation. Klipning bliver en åndelig disciplin – præcision, tålmodighed og rytme forenes i papirets sprog.

1500-tallet: ”Se min silhuet”

I Europa begynder man for alvor at eksperimentere med papirklip i renæssancen. De tidlige klip er simple profiler – silhuetter af royale og adelige skåret i sort papir og limet på hvid baggrund. Teknikken spredes i hoffernes kredse som en billig erstatning for portrætter. Med et enkelt klip kan man fastholde en persons profil uden maling eller lærred, og kunstnere rejser fra slot til slot for at udklippe ansigter på få minutter. I takt med borgerskabets fremvækst bliver papirklip en populær souvenir og symbol på dannelse og æstetisk sans.

1700-(og 1800-)tallet: Fra fornemt til folkeligt

Papirklip bliver en yndet beskæftigelse blandt fornemme damer og kunstnere i det 18. århundrede, og i Frankrig og Tyskland bliver det anset som et tegn på raffinement at mestre papiers découpés, der bruges til dekoration, brevpapir, gaver og bogillustrationer. I Schweiz udvikler man en særlig tradition med detaljerede klip af hyrder, blomster og dyr, som senere bliver kendt som Scherenschnitte. Klipningen bliver både en social og meditativ aktivitet, et udtryk for tålmodighed og perfektion.
I 1800-tallet bliver papirklip i stigende grad en del af europæisk folkekultur. I Danmark, Norge og Tyskland klipper man hjerter, fugle og blomster til højtider og hjemlig pynt, og med romantikkens fokus på natur og tradition blomstrer klipningen som folkelig kunstart.Klipningen flytter ud af salonen og ind i køkkenet og stuen, hvor den bliver en del af hverdagsæstetikken. 

1823 - Papirklippets poet

H.C. Andersens første kendte papirklip stammer fra omkring 1822-23, hvor den senere verdensberømte eventyrforfatter er 17-18 år. Senere klipper han figurer og scener, mens han fortæller sine historier for børn og andre tilhørere. Digterens klip er ligesom hans skrevne værker fantasifulde og symbolladede – eventyrlige verdener af engle, slotte, svaner, dæmoner og skjulte fortællinger. Andersen giver papirklippet en ny status, og det går fra at være hyggeligt tidsfordriv til at være en poetisk kunstform. Mange af hans klip er bevaret og udstillet permanent på bl.a. Museum for Papirkunst i Blokhus og i H.C. Andersens Hus i Odense. I 2020 bliver et album med ni papirklip af H.C. Andersen solgt for 110.000 kr. hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

1860: Julehjerter og påskegæk

Det første flettede julehjerte bliver til omkring 1860 og tilskrives oftest H.C. Andersen, som klipper et hjerte af rødt og grønt papir (nogle siger gult og grønt), måske med en hank, så det kan hænge på træet. Det har ikke den klassiske fletning endnu, men ideen inspirerer – stadig. Først i begyndelsen af 1900-tallet begynder julehjerterne at blive flettet, som vi kender dem – et symbol på dansk jul og håndlavet hygge. Også i forbindelse med påsken spiller papirklip og H.C. Andersen en rolle. Allerede fra begyndelsen af 1800-tallet begynder man at pynte gækkebreve med udsmykninger, men fra omkring 1850’erne bliver papirklip en fast del af traditionen. Inspireret af H.C. Andersens klip og tidens romantiske æstetik gør man sig umage med at udskære mønstre for at gøre dem mere personlige og dekorative. 

1900-tallet: Langsommelighed og saks

Kunstnere som Matisse genopfinder formen i farverige gouaches découpées – store, ekspressive udklip, hvor saks erstatter pensel. Samtidig lever folkekunstens klip videre i Skandinavien, især i Danmark, hvor nogle tolker papirklip som en stille modreaktion mod industrialisering og moderne tempo. Det er sanseligt og kræver nærvær – alt det, som maskinkulturen mangler. Papirklip får en renæssance, og danske juleklip bliver nærmest en national identitet – fra hjerter til stjerner og kræmmerhuse. Klipningen bliver en tradition, hvor generationer kan forenes, og børn og voksne deler den kreative proces. 1947-klassikeren ’Skal vi klippe vore julehjerter sammen’ hylder traditionen som symbol på kærlighed: ”Skal vi klippe vore julehjerter sammen? Jeg vil tro, at de bli’r bedst, når man er to.”

1983: Livet er langt, lykken er kort 

Det kan være kunst, fællesskab, ritual – og folkeeje. Med Kim Larsens sang ’Papirsklip’ får papirklip i 1983 en helt særlig plads i danskernes bevidsthed. Larsen bruger papirklip som symbol på livets hårfine balance mellem håb og sårbarhed, ensomhed og kærlighed, og sangen bliver en af hans mest tidløse. Albummet ’Midt om natten’, hvor ’Papirsklip’ findes, er med 650.000 eksemplarer det mest solgte i Danmark nogensinde. Sangen med omkvædet ”Livet er langt, lykken er kort, salig er den, der tør give det bort” har nummer 136 i Højskolesangbogen (19. udgave).

2015: Det er kunst

Papirklip er en alsidig størrelse. Engang var disciplinen forbeholdt det fine selskab, så blev den fælleseje, og i det 21. århundrede flytter papirklip for alvor ind i gallerierne. Kunstnere som Peter ­Callesen, Mia Pearl­man og Bovey Lee skaber monumentale og kon­­­ceptuelle papirværker, hvor klipningen bliver et eksi­stentielt udsagn. Papiret bliver rum, arkitektur og tanke. I Dan­mark fører Peter Callesen traditionen videre efter H.C. Andersen, men på moderne vis: Hans værker handler om liv, død og det menneskelige i papirets skrøbelighed. Saks og papir har for længst bevist, at de kan være både kunst og filosofi.

2020'erne: Tilbage til fremtiden

I en tid, hvor skærme dominerer, vender mange kunstnere tilbage til det håndlavede. Papirklip oplever en genfødsel på sociale medier, hvor kunstnere deler deres værker med millioner. Laserskæring og digitalt design bruges til nye former, men fascinationen af det håndklippede består. Hvert snit fortæller en historie om ro og nærvær – i en verden af pixels og stigende hastighed. Danske Karen Bit Vejle genfortolker traditionen og forener i sine værker klipningen med moderne æstetik. Ifølge Museum for Papirkunst er papirklip ”langsomhedens og fordybelsens kunstform og indbegrebet af slow art.” Måske er det ligefrem fremtiden?