fødevarer

Hvidvin eller Wegovy? Få overblikket over slankekurens historie

Sommeren rammer pludselig og helt uden at tænke på, om du overhovedet føler dig klar til at hoppe i bikini eller speedos. Men inden du – endnu en gang – overvejer at smide et par kilo, så læs med her om sprut, stoffer, bændelorme, burger-orgier og død. Kort sagt – slankekurens historie

1080'erne: Druk-kuren

De gamle ægyptere og grækere dyrkede den slanke krop som ideal, men første gang, man hører om en egentlig kur, er nok med Vilhelm Erobreren. Han styrer England, men kan ikke styre vægten, og franskmændene håner ham for at ligne en gravid. Kuren er at lægge sig i seng og indtage væske, ikke vand, nej, Vilhelm-kuren består kun af alkohol – og 24 timers hvile i døgnet. Historien melder ikke noget om resultatet, men man ved, at kongen står op igen.

1550'erne: Evigt liv (næsten)

Da han er omkring 40, føler den italienske adelsmand Luigi Cornaro sig udkørt, overvægtig og generelt usund og mener, tilstanden skyldes for meget mad og alkohol samt seksuel aktivitet. Efter råd fra lægerne begynder han på en kur bestående af et dagligt indtag af ca. 350 gram føde (brød, æggeblomme, kød og suppe) og en halv liter vin – som han lever efter de næste 60 år. I 1558 udgiver han ’Kunsten at leve længe’, hvori ’udødelighedskuren’ får æren for holdbarheden. Ifølge fødselsattesten er Cornaro 98, da han dør, men andre kilder siger 102.

1810'erne: Digterens hestekur

Digteren Lord Byron lider efter alt at dømme af både anoreksi og bulimi og udsætter sig selv for ubehagelige kure for at undgå vægtforøgelse. I nogle perioder går han amok i madorgier for bagefter at kaste op og spise afføringsmidler, i andre lever han af kiks eller kartofler, der har ligget i eddike, og om sommeren tager han mange lag uldtøj på for at svede fedtet ud. En tid følger han en kur, som går ud på at drikke eddike blandet med vand, hvilket fører til opkast og diarré. Byron mener, at kuren både slanker fysikken og optimerer intellektet, og når sulten melder sig, ryger han en cigar eller drikker en kop te med rå æggeblomme i. Badevægten er ikke opfundet, men Byrons vinhandler har en vægt, hvor digteren bliver vejet – angiveligt under eddikekuren, hvor han går fra 88 kg til 57 kg på fem år. Digteren har så mange fans, at lægerne må advare om at følge hans eksempel, men det er allerede for sent.

1860'erne: Slank som en bedemand

Den overvægtige bedemand William Banting fra London har prøvet alverdens diæter, og nu er den også gal med hørelsen, fordi fedtkirtler – ifølge lægen – trykker på det indre øre. Dr. William Harvey anbefaler Banting at skære ned på kulhydraterne, og Banting erstatter kartofler, øl og brød med fisk, kød, grønt og tør vin. Han går ned i vægt og udgiver ’Letter on Corpulence’, der er ’adresseret til offentligheden’ og regnes som den første seriøse udgivelse om slankekure. Historien melder ikke noget om, hvorvidt hans hørelse blev bedre.

1900: Har du slugt en bændelorm?

Den amerikanske kunsthandler Horace Fletcher bliver nægtet en sundhedsforsikring, fordi han vejer for meget, og går i gang med ’tyggekuren’, som han senere tjener en formue på at introducere. Den går ud på at tygge hver mundfuld 32 gange, indtil maden bliver flydende, og så spytte den ud. Fletcher taber 18 kg, men det vides ikke, om han fik lov at få en sundhedsforsikring. Fra samme årti findes annoncer, der reklamerer for bændelorm som slankemiddel. Ved først at sluge en levende bændelorm kan kunden bare spise løs af den gode mad, for ormen sørger for, at den ikke sætter sig. Det hævdes, at operasangeren Maria Callas brugte samme metode i 1950’erne for at opnå et stort vægttab.

1920'erne og 1930'erne: Med sæbe og smøger

Reklamer og slankekure har kørt et tæt parløb gennem historien. I de brølende 20’ere er det fede tider, og ’slankesæber’ med navne som Fatoff lover at vaske fedtet af. Cigaretmærket Lucky Strikes reklamer garanterer: ”Tænd en Lucky, så savner du aldrig søde sager, der gør dig fed.” I næste årti opstår i nogle kredse et nyt fokus på den sunde krop, der indebærer gymnastik og grønt. Den økonomiske krise gør også slankekure mindre relevante.

1940'erne og 1950'erne: Afhængig af ferietabletter

Det handler om at få noget at spise, for det er ingen selvfølge under og efter Anden Verdenskrig. Tiden er ikke til slankekure, de kommer helt af sig selv, men i slutningen af 50’erne er der sket noget. Danskernes indtag af fedt stiger med 5 % fra 1950 til 1960, og vi er på vej mod endnu bedre tider, der sætter sig på sidebenene. De såkaldte ferietabletter, der indeholder amfetaminlignende stoffer, tager appetitten og bruges som slankemiddel. De er stærkt afhængighedsskabende og har alvorlige bivirkninger og kommer under narkotikalovgivningen fra 1963.

1970'erne: Skååååål

’Damebladene’ har mange læsere, og de forsøger at følge med i de slankekure, der hver uge lover stort vægttab og ikke mindre lykke. Kurene er ofte såkaldte monodiæter baseret på én fødevare, så folk stopper sig med ananas på ananaskuren, æg på æggekuren osv. På hvidvinskuren drikker man udelukkende hvidvin og spiser ét hårdkogt æg om dagen. I USA dør Elvis i 1977 i en alder af 42, stærkt overvægtig. Det hævdes, at han i flere år – for at undgå at spise yderligere – fulgte Tornerosekuren: Først fyldte han sig med sine yndlingsburgere for herefter at bedøve sig med sovepiller, der fik ham til at sove i flere dage.

Foto: MEDIAPUNCH INC/ALAMY

1980'erne og 1990'erne: Nu med pulver

Kroppen er i centrum i 80’erne, og den skal være trimmet og slank. Ugebladene er stadig fulde af slankekure, og tynde modeller og skuespilleren Jane Fondas aerobic-videoer er idealet. I Danmark er 6 % af befolkningen overvægtig i 1987 – defineret som et BMI over 30. På Hvidovre Hospital opfinder man Nupo-kuren, og mange danskere erstatter måltiderne med proteinpulver udrørt i vand seks gange om dagen. I 90’erne er pulver som slankemiddel stadig populært, mens Peter D’Adamos bog ’Spis efter din blodtype’ storsælger med et tvivlsomt budskab om, at man skal spise efter sin blodtype for at smide kiloene.

00'erne: Død og detox

’Atkinskuren’ hitter. Det går ud på at spise protein, fedt og få kulhydrater, og den nye diskurs holder – i andre former – ind i de næste årtier. Slankemidlet Letigen er populært, men fjernes af Lægemiddelstyrelsen, efter tre danske brugere dør. Udrensningskure, detox, får comeback. Det var populært i 60’erne, men nu bruges det også som slankekur efter ideen om, at ophobning af affaldsstoffer giver overvægt. Detox i rendyrket form går af mode efter kritik, men princippet integreres i andre kure i næste årti.

2010'erne: 5:2

Fedmekirurgi vinder frem, og i begyndelsen af årtiet foretages over 2.000 fedmeoperationer årligt herhjemme. I USA viser en undersøgelse, der inkluderer 48 studier af forskellige slankekure, at så længe indtagelsen af kalorier er begrænset, taber personerne sig. Det får forskerne bag analysen til at konkludere, at den bedste kur er den, man helst selv vil følge.
5:2-kuren, hvor man spiser fem af ugens dage og faster de to sidste, bliver populær.

2020'erne: Danskernes nye bedste pen

Fastekure hitter fortsat, nu er det især 16:8-kuren, hvor man ikke spiser 16 timer i døgnet, der er hot. Tilhængere af kuren mener ikke kun, at den slanker, men også, at den forlænger livet, i overensstemmelse med den såkaldte longevity-trend. I teorien er det blevet vigtigere at have det godt end at se godt ud, og slankekure er i højere grad end tidligere forbundet med en holistisk livsstil, der også prioriterer mentalt velvære. I 2021 er 18 % af befolkningen overvægtig – defineret som et BMI over 30. Det er 12 % flere end i 1987. Nye lægemidler som Novo Nordisks Wegovy går sin sejrsgang. I marts 2024 er 73.550 danskere
– 1,23 % af befolkningen – i behandling med Wegovy, og mellem lanceringen i december 2022 og marts 2025 har i alt 207.687 danskere været brugere.