I 1807 skræmte gadelyset lommetyve og rotter væk i nattemørket: Læs hele historien om lampen

Vi går mod mørkere tider, og så er det jo godt, der er lys i lampen. Siden oldtiden har mennesket brugt lamper med forskellige formål – for at hylde guden, stoppe tyven, som statussymbol og som LSD-lignende trip. Men det er først de senere år, den oplysende genstand for alvor er blevet personlig. Vi skruer op for lyset med lampens historie

3000 f.v.t. - Lampens ånd

I det gamle Egypten står olielamper i templerne og brænder døgnet rundt som en evig hyldest til solguden Ra, der hver morgen genopstår og bringer lys til verden. Lamperne er primitive, lavet af stentøj og fyldt med olivenolie, som langsomt brænder gennem væger snoet af tørrede siv. Det soder, det stinker, og røgen svier i øjnene, men lyset er helligt, og ilden bliver behandlet med samme respekt som guderne selv. 

1780 - Ud af mørket

I Frankrig revolutionerer fysikeren Aimé Argand måden, man skaber lys på, med den såkaldte Argand-lampe – en forbedret oliebrænder, der giver et kraftigere, mere stabilt lys end nogen tidligere lampe. Den nye teknologi bygger på et simpelt, men genialt princip: Ved at føre luft gennem en glascylinder omkring flammen forbrænder olien langt renere, og lysstyrken mangedobles. Nu bliver det muligt at læse, skrive og arbejde efter mørkets frembrud uden at anstrenge øjnene eller blive kvalt i røg. Argand-lampen bliver hurtigt populær i det oplyste borgerskab og hos videnskabsfolk, der kan fortsætte deres eksperimenter til langt ud på natten – oplyst af en ny æra.

’Lampreys’. Håndmalet gravering af H. Pyall, ca. 1830. Foto: Elton Collection

1807 - Bare gi’ den gas

London installerer verdens første offentlige gaslamper og bringer dermed lys til gader, der ellers har været hjemsøgt af både tyve, rotter og nattemørke i århundreder. Borgerne glæder sig over muligheden for at færdes lidt mere sikkert i skumringen, men samtidig spreder rygterne sig om farerne ved gas: eksplosioner, lækager og forgiftning. Det forhindrer ikke gaslamperne i at blive fast inventar i storbyer over hele Europa.

1850’erne - Hvem sidder der bag skærmen?

I takt med at olie- og gaslamper bliver almindelige i borgerlige hjem, opstår behovet for at beskytte øjne og omgivelser mod det skarpe eller flakkende lys. De tidlige lampeskærme er lavet af glas, stof eller papir og tjener både et funktionelt og dekorativt formål: De dæmper og spreder lyset – og pynter samtidig. Petroleumslampen bliver opfundet i 1853 af den polske farmaceut og opfinder Ignacy Łukasiewicz. Han udvikler en forbedret metode til at raffinere petroleum (også kaldet paraffinolie) fra råolie og designer samtidig en særlig lampe, der udnytter dette nye brændstof mere effektivt og sikkert end tidligere olielamper. Petroleumslampen giver et klarere, stærkere og mere stabilt lys – og uden så meget røg og sod. Den bliver hurtigt udbredt over hele verden, især i områder uden adgang til gas eller elektricitet.

 

Kultrådspære

Kultrådspære, 1907. Foto: Science Museum Group

1879 - Glød i lampen

Thomas Edison opfinder ikke glødepæren, men han gør den til et pålideligt, anvendeligt produkt, som millioner af mennesker snart ikke kan undvære. Hans elektriske pære med kultråd brænder i hele 40 timer, hvilket er uhørt på det tidspunkt og markerer begyndelsen på en helt ny æra for menneskelig aktivitet efter solnedgang. ”Vi vil jage mørket bort,” lover Edison, og verden lytter. Gader, fabrikker og hjem begynder langsomt at gløde i takt med det spirende elnet, og der opstår en elektrisk begejstring, som ændrer alt. Lys er ikke længere en luksus – det bliver en selvfølge.

1898 - Kitsch og klenodie

Samtidig med at elektrisk lys vinder frem, skaber den amerikanske kunstner og designer Louis Comfort Tiffany med sine håndlavede glasskærme, inspireret af naturen og art nouveau-stilen, lampen, der har fået navn efter ham. Lamperne af farvede glasstykker er oprindeligt luksusgenstande for det amerikanske borgerskab, men i dag hænger kopier i alt fra herskabsvillaer til parcelhuse og kolonihaver. I 2018 bliver den sjældne Tiffany ’Pond Lily’-lampe fra 1903 solgt for 3,37 mio. dollars på Christie’s i New York.

Poul Henningsen filmes til tysk tv i 1961. Foto: Erik Petersen/Ritzau Scanpix

1920’erne - Lampen som manifest

I de brølende 20’ere bliver lampen for alvor et designobjekt. Nu handler det ikke bare om at lyse, men om at gøre det med stil. Art deco-lamper med geometriske former, forkromede arme og glitrende skærme af glas fylder stuer, saloner og natklubber. Det elektriske lys pulserer i takt med jazzens rytmer, og lyset bliver et symbol på dekadence og modernitet. I Danmark designer Poul Henningsen den første PH-lampe som et opgør med samtidens rå lys, der får alt til at ligne et operationsbord. Med sit flerstrengede skærmsystem spreder PH-lampen lyset indirekte, så det er funktionelt og stemningsfuldt – menneskeligt, simpelthen. Lampen bliver et dansk ikon og senere et internationalt designfænomen. PH er drevet af ønsket om at forene skønhed, teknik og social ansvarlighed. En demokratisk lampe, som skulle være tilgængelig for alle og – med tiden – bliver næsten lige så almindelig, som bornholmeruret var i hjemmene engang.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

1962 - Hvad skal vi gøre med LED?

Den amerikanske ingeniør Nick Holonyak opfinder den første synlige LED-diode (light-emitting diode) – en elektronisk komponent, der udsender lys, når der løber elektrisk strøm gennem den, eller en lille rød prik, der lyser uden varme, og som næsten ingen tager alvorligt. Teknologien virker underlig og kold, og ingen forestiller sig, at det lille punktlys en dag vil overtage verdens belysning. I begyndelsen bruges LED kun i instrumentbrætter, ure og fjernbetjeninger – mest fordi de er billige og robuste. Der går næsten 40 år, før LED for alvor indtager hjemmet.

Lavalampe

Foto: Shutterstock

1970 - Fedt lampetrip

Midt i oliekriser og verdens uro opstår lavalampen – en psykedelisk, boblende skabning, der lyser … lidt i hvert fald. Den består af farvet voks i gennemsigtig væske, opvarmet af en glødepære, der får indholdet til at stige og falde som en slags meditativ magma. Ingen ved helt, hvad den syrede sag skal bruges til, men det gør heller ikke noget – for den passer perfekt ind i tidens søgen efter ro, bevidsthedsudvidelse og stemningsskabelse og som oprør mod det strømlinede. 

1990’erne - Hallo, halogen

I 90’erne vender minimalismen tilbage – og med den følger halogenlampen: slank, diskret og effektiv. Den kolde, hvide glød bliver hurtigt populær i moderne hjem med hvide vægge og stålmøbler. Halogenlyset er skarpt og præcist og kaster skygger, som får alt til at fremstå mere arkitektonisk og raffineret. Det bliver symbolet på det cool hjem: en kombination af teknologi og æstetik, og i spotlyset kan alle lade, som om de er med i et designmagasin. Men lampen har en bagside – den bliver varm som en tændt kogeplade og er alt andet end energieffektiv. 

2000'erne - Hvad skulle vi gøre uden LED?

LED får sit store gennembrud, nu med et varmt, behageligt lys og et energiforbrug, der gør både miljø og pengepung glade. IKEA og 
Philips fører an i LED-revolutionen, der gør det muligt at kombinere 
bæredygtighed/sparsommelighed med design. Pærerne holder i årevis, og deres alsidighed gør det muligt at skræddersy lyset i hjemmet, præcis som man vil. Lysdæmpere, farveskift og spotfunktioner bliver hvermandseje. 

2025 - Den dybt personlige lampe 

Allerede i 2015 begyndte smartpærer at rykke ind i hjemmene, og stemmekommandoer og apps blev den nye lyskontakt. I 2025 træder vi ind i en æra, hvor lamper ikke bare lyser – de sanser, reagerer og lærer. Bioadaptivt lys tilpasser sig døgnrytmen, din hudtone, dine øjne og endda dit humør. Forskere arbejder på belysning, der kan forbedre søvnkvalitet, koncentrationsevne og immunforsvar – og i nogle tilfælde aflæse vores kropslige behov bedre, end vi selv kan. Lamper skifter farve og intensitet efter vejr og årstid, og rummet justerer sig efter dig, ikke omvendt. 

Kilder: lex.dk, wallpaper.com, christies.com, sothebys.com, politiken.dk, dr.dk, nytimes.com, britannica.com, sciencemuseum.org.uk

Læs mere om