Guide - her kan du få lavet en synsprøve

Er du usikker på, om dine øjne giver dig det rigtige syn? Eller er du i tvivl om, hvilken styrke du har brug for? Samvirke har opsøgt en række optikere og forhørt sig om prisen og betingelserne for en synsprøve.
synstest

Eller er du i tvivl om, dit syn er optimalt? Så skal du måske have foretaget en synstest.

Synoptik

Hos Synoptik er det gratis at få foretaget en synsprøve, og du kan bagefter få den med på skrift. Der er ingen betingelser ved selve synsprøven. Det betyder for eksempel, at man ikke er tvunget til at købe brillerne her.

Louis Nielsen

Hos Louis Nielsen koster synsprøven 110 kroner, som du kan få med på skrift bagefter. Der er heller ikke her nogle særlige betingelser ved synsprøven. 

Thiele 

Hos Thiele kan man få et gratis synstjek, som er en elektronisk måling, der giver et vejledende svar på, om du har behov for briller eller kontaktlinser. Et synstjek bør altid følges op med en synsprøve, før det endelige behov fastlægges. Hos Thiele koster synsprøven inkl. udskrift 120 kroner. Der er ingen betingelser ved synsprøven.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Profil Optik

Hos Profil Optik kan du gratis få lavet et synstjek, der kan vejlede dig i, om du har behov for at få en egentlig synsprøve. Du kan også få lavet en gratis synsprøve, men hvis du gerne vil have den med på skrift inkl. vejledning, så koster den 498 kroner. Der er ingen betingelser ved synsprøven.

Øjenlæger/Øjenklinikker

Her kan det variere, men som udgangspunkt er synsprøven dækket af det gule sygesikringsbevis. Øjenlæger er fokuseret på, om det er sygdomme, som forårsager et eventuelt svækket syn. Hvis det ikke er tilfældet, vil man blive sendt til en optiker.

(Oplysningerne her blev indsamlet af Samvirke i november 2011. Der kan forekomme ændringer i disse vilkår.)

Læs mere om