Grøntsager med grønne blade dæmper blodtrykket
Drik et glas rødbedesaft om dagen
Drik et glas rødbedesaft om dagen, spis rabarber og spinat. Det dæmper blodtrykket, fordi det indeholder meget nitrat. Nitrat bliver til nitrit, når det møder mundens spyt. I mavesækken bliver nitrit senere til nitrogenoxid, som får karrene til udvide sig og blodtrykket til at falde. Det samme sker, når hjertepatienter tager nitroglycerin som medicin. Nitroglycerin frigiver nitrogenoxid, som får karrene til at udvide sig.
Vi får langt det meste nitrat fra grøntsager, nemlig cirka 80 procent, 12 procent kommer fra kødprodukter, og de sidste cirka 8 procent kommer fra drikkevand. Det betyder, at vegetarer nemt får meget mere nitrat end kødspisere. Effekten kendes fra den amerikanske DASH-diæt med masser af grøntsager, frugter, bær, fedtfattige mejeriprodukter, fuldkornsprodukter, fisk, fjerkræ og nødder. Seriøse studier har vist, at DASH-kostplanen kan sænke blodtrykket lige så effektivt som blodtryksdæmpende medicin.
Der er mest nitrat i uøkologiske grøntsager
Rucola, spinat, salat, radise, rødbede, kinakål, rabarber, fennikel og selleri indeholder meget nitrat og er gode for blodtrykket, især uøkologiske grøntsager er velegnede. De indeholder mere nitrat end økologiske, fordi der bliver anvendt kunstgødning med nitrat til dyrkningen. Rucola kan indeholde for eksempel 2600 mg nitrat per kilo, rødbede kan indeholde 1560 mg per kg og kinakål 1390 mg per kilo.
Hellere nitrat fra grøntsager end fra drikkevand
Nitrat findes i mindre mængde i kål, grønne bønner, porrer, forårsløg, agurk, gulerødder, kartofler, hvidløg og grøn peber. Kål ligger højest med 510 mg nitrat per kg, grøn peber ligger lavest med 110 mg per kg. Nitrat findes i endnu mindre mængder i løg og tomat, 90 og 70 mg per kg. Der er også en smule nitrat i vand fra hanen. Der må højst være 50 mg per liter, for at vandet må bruges til drikkevand. Verdenssundhedsorganisationen WHO og EU anbefaler grænseværdien på 50 mg per liter. For meget nitrat i drikkevandet mistænkes for at kunne forårsage tyktarmskræft. Det gælder ikke for grøntsager. Nitrat frigives langsommere fra grøntsager og er derfor mindre aggressivt.
Babyer tåler ikke nitrat
Forældre med små børn op til et år advares også mod nitrat, fordi det omdannes til nitrit i munden. Nitrit i store mængder giver opkastning og blåfarvning af huden. Det sker, fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen. Børnene skal være over seks måneder, før de må spise spinat, rødbede, fennikel og selleri og de andre mest nitratholdige grøntsager, og forældrene skal holde igen med at give dem til deres børn, indtil børnene er et år.
Hold igen med kødpålæg med nitrit
Nitrogenoxid, der får blodkarrene til at udvide sig, dannes også i kød, der saltes med nitrit, men det er ikke fra kød, vi skal hente den karudvidende virkning. Det virker ikke som i grøntsagerne, fordi nitrogenoxid fra kød er bundet til et protein, der findes i dyrets muskler.
Kræftens Bekæmpelse og Fødevarestyrelsen råder til at holde igen med kødpålæg, der ofte er røget, speget og saltet meget og tilsat nitrit, som klassificerer det i den højeste kategori, når man ser på sammenhængen med tarmkræft.
Nitrit kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødet. Derfor har vi i Danmark lave grænser for anvendelse af nitrit i bacon, pølser, skinke og kødpålæg. I Danmark må der tilsættes 60 mg nitrit per kg kød mod de 150 mg nitrit per kg kød, som de fælleseuropæiske regler tillader. Omdannelse til de kræftfremkaldende nitrosaminer kan minimeres ved tilsætning af ascorbinsyre som antioxidant. Derfor stiller Coop krav om tilsætning af ascorbinsyre sammen med nitrit i alle kødprodukter.