Find din stjålne cykel

De fleste cykeltyverier er tilfældige lejlighedstyverier, så din cykel er ofte blot blevet kørt en tur rundt om blokken eller til nærmeste busstoppested eller station. Derfor kan du selv gøre følgende for at finde din cykel igen.

Kig i de endeløse rækker af cykler på stationen grundigt efter - måske har cykeltyven efterladt din elskede jernhest her?

Gå en tur i dit lokalområde og hav øjnene på stilke.

Få dig en snak med ham, der holder opsyn på s-togs-stationen. Har han set noget eller kan han overtales til at holde lidt øje?

Fortæl venner, familie og Facebook-venner om din cykel og upload eventuelt et billede til din Facebook-profil - så er der mange, der holder øje med den.

Kan du ikke finde din cykel efter en uges tid, så meld den stjålet til politiet. På www.cykeltyv.dk kan du se, om andre har indleveret din cykel eller fundet den.

www.efterlysninger.org kan du selv efterlyse din cykel.

Læs mere om