Er vi dårligere forældre i dag?

Overskrifter skælder forældre ud i medierne

»5 forkerte forældretyper« og »overbeskyttende forældre gør børn ulykkelige« er to ud af mange eksempler på medieoverskrifter, der kritiserer moderne forældre. De får skyld for alt fra at være for fraværende til at være for curlende eller for krævende. På den anden side vokser et kor af stemmer fra blandt andet influencere og debattører, der drysser sukker på kritikken og siger, at forældre i dag gør det så godt, som de kan. At ingen er perfekt. Så hvilken lejr har egentlig mest ret, og kunne der være en lillebitte sandhed i, at forældreskabet i dag har plads til forbedring?

Forældrerollen er udfordret

Da vi spurgte børneopdragelsens grand old man, svarede han sådan her:

»Jeg er ikke en af dem, der skælder forældre ud og siger, at de har gjort noget forkert. Men jeg tror, at forældrerollen er udfordret. Ikke mindst fordi mange børn og unge har det skidt,« siger Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus ved DPU og tidligere formand for Børnerådet.

Hver femte barn og ung mistrives

Schultz Jørgensen har forsket i børneopdragelse i mere end 40 år, og i løbet af de mange år er han blevet vidne til, hvordan den ene undersøgelse efter den anden viser, at mange, faktisk i dag omkring hver femte, barn og ung mistrives, føler sig usikker på deres valg og føler, at de ikke slår til. Hvorfor det er sådan, ved ingen med sikkerhed, men Per Schultz Jørgensen peger især på samfundets store fokus på præstationer og det individuelle ansvar, der følger med, for at klare sig godt i livet.

»Det er jo utrolig befriende, at alle er fri til at finde deres egne veje, men det lægger samtidig et stort pres på den enkelte, som kun kan bebrejde sig selv.«

Fokus er på barnets præstationer

Samtidig med, at det står skidt til med børn og unges mentale helbred, er rammerne for familielivet meget anderledes end før. Og det er netop rammerne, ikke forældrene, der fortjener kritik, hvis man spørger Per Schultz Jørgensen.

»Vi er fanget i en spiral af et præstationssamfund, hvor vi hele tiden skal tjene mere, købe mere og være grønnere,« siger professoren om det, han kalder rotteræset, og som i et barneliv kan oversættes til blandt andet karakterer og uopnåelige idealer om perfekthed. Og det skaber et behov for som forælder at hjælpe sit barn til succes.

Børn skal også lære at være i det svære

»Forældre er i dag meget optaget af at støtte deres børn. Men optagetheden handler ofte om, at det for eksempel skal gå barnet godt i skolen,« forklarer Per Schultz Jørgensen.

Den tankegang skal vi passe på med, mener Sofie Münster, der er selvstændig forældrerådgiver og forfatter. For det er mindst lige så vigtigt, at børn lærer at håndtere nederlag.

»Hvis barnet føler, det er en fejltilstand at mærke jalousi, skuffelse, føle ubehag osv., ender vi med at skåne dem for følelserne i stedet for at lære dem at være i det,« siger Sofie Münster.

»Og så bliver meningen, at man altid skal have det godt, men sådan er et normalt liv jo ikke.«

Vi skal tage os tid til konflikter

Et eksempel på, hvordan det ser ud, når man undgår de svære følelser, kunne være, at storebror har fødselsdag, og lillesøster også vil have en gave, så forældrene giver en trøstegave.

»Det er jo ikke, fordi skaden er sket, hvis børn oplever det en enkelt gang, men hvis det systematisk sker, hver gang barnet oplever en ulyst, går vi ind og skåner det,« forklarer Sofie Münster.

Det gælder alt fra det helt lille barn, der ikke vil tygge maden, til det ældre barn, der er bange for vand og ikke vil i bad. De skal hverken skånes for at spise fast føde eller gå i bad, men eksponeres for det langsomt og på en tryg måde.

Børn er langsomme

Langsomt er netop kodeordet her. For børn er nemlig »helt vildt langsomme«, som Sofie Münster siger det, og det passer ikke så godt ind i hamsterhjulet, hvor det gælder om at skabe resultater. Når en forælder bare gerne vil have, at barnet tager bukserne på, men barnet lige var i gang med et puslespil og derfor nægter at tage bukser på, så kolliderer de to tilgange, for børn tænker ikke i resultater.

»I det øjeblik vi sætter tempoet ned, ser vi, at det bare er et lille barn, der synes, at et puslespil er superspændende, og så giver man dem lige et øjeblik. Det er den langsomme tilgang, som mange ikke føler, der er tid til.«

Prøv at sætte tempoet ned

Men hvad gør man så, når man ikke føler, der er tid til at gå ned i børnetempo i den travle hverdag?

Det findes der desværre ingen nem opskrift på.

Sofie Münsters bedste råd er, at man som forælder er bevidst om, at det støder sammen, når vi voksne vil se resultater, mens børnene bare vil være i nuet.

På den måde er det måske lidt nemmere at huske at sætte tempoet ned, når lillesøster bliver ked af, at kun storebror får en fødselsdagsgave, eller lige skal lægge sit puslespil færdigt, før hun tager bukser på.

Skal familielivet genopfindes?

Per Schultz Jørgensen er ikke bleg for at mene, at vi nogle gange bliver nødt til at sige fra over for arbejdet og tilrettelægge familielivet på en anden måde.

»Vi står der, hvor vi skal finde nogle nye ben, og jeg tror, vi på mange måder ser ind i et mere fleksibelt samfund, hvor man eksempelvis kan være halvtidshjemmegående, eller far eller mor kan arbejde mindre,« siger professoren.