Hvor stammer nissen fra?

Nissen var en gammel husgud

Ifølge folketroen er nissen et overnaturligt væsen, der stammer fra en gammel tro på husguder, som var udbredt i de nordiske lande, inden kristendommens indtog. Der findes dog ingen skudsikre beviser for det.

Derimod ved man, at det var almindeligt i Romerriget, at folk havde en lille, mandlig træfigur stående ved ildstedet i hjemmet. De kaldte ham familiens skytsånd, og han fik frisk frugt og små kager. Man mener, at det var datidens form for nisse.

Nissen er ældre end julemanden

De første sagn om den danske nisse blev indsamlet og udgivet i 1823 i Danske Folkesagn af J.M. Thiele. Med inspiration fra de fortællinger skabte danske kunstnere julens nisse.

Senere i 1800-tallet blev julemanden introduceret, og fra omkring år 1900 blev julenisser og julemanden kaldt for nisser af børn og voksne. 

De klassiske sagn om nissen både som drillepind og husets beskytter er velkendt i hele Europa. I Norden opfattedes en nisse gerne som en piberygende ungkarl i vadmelsklæder og rød tophue. Der boede én nisse på hver gård, og han boede på loftet, i laden eller over stalden. Nissen var hjælpsom over for bonden, så længe han fik et fad sødgrød med en smørklat hver lørdag aften og ved højtiderne. 

Niels er et nissenavn

Ordet nisse er mest kendt som en betegnelse for et drilagtigt væsen, men det er også et personnavn. Nisse er et navneord, som er dannet af navnet Nis, en kæleform af navnet Niels. Niels er så en dansk udvikling af helgennavnet Nicolaus. Han var børnenes helgen, og som nævnt blev han kendt som julemanden i løbet af 1800-tallet. 

I det nordlige Tyskland kender man også ofte nissen under navnet Heinz, en udbredt form af Heinrich, eller nogle steder under navnene Chim (af Joachim), Hann Peiter (af Johann Peter) eller Wolterchen (af Walther). På fransk kan han hedde Maître Jean eller Thomas, og på engelsk kan man finde ham omtalt som Robin.

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, Bind 14, 1999.