Du må ikke tænke på slik: Dit fokus på sukker kan give sukkerstress

Sukker kan give sukkerstress

»Sugar, ah honey honey, you are my candy girl«. Vi elsker søde sager. Især slik. I 2013 var Danmark den nation i verden, der spiste næstmest slik, og med den fart, vi har på slikspisningen, har vi sandsynligvis for længst overhalet de regerende mestre, Finland, og taget førstepladsen. Analysebureauet Euromonitor International estimerer, at Danmark indtog en slikspisende førsteplads allerede  i 2018. For tiden spiser vi omtrent 46.000 tons slik tilsammen om året. Det er cirka 8 kilo pr. dansker. Men vi er også vilde med chokolade, som der ryger cirka 50.000 tons ned af. Og købekager. I 2016 købte vi for eksempel 4 millioner roulader i supermarkedet. Og når det hele skal skylles ned, sker det med de 75 liter sodavand, vi hver især drikker om året i gennemsnit. 

Vores sukkerforbrug er med andre ord til at få øje på. For mange følges sukkerindtaget af dårlig samvittighed over at spise usundt, og selvom et overforbrug af sukker utvivlsomt kan få konsekvenser for helbredet, er den dårlige samvittighed heller ikke godt for noget. Den kan nemlig give sukkerstress.  

»De fleste af os ved godt, at vi ikke bør spise sukker, men vi gør det alligevel og får dårlig samvittighed over det. Den dårlige samvittighed er stressende at leve med. Faktisk er den største udfordring for den moderne forbruger den kognitive dissonans, altså det ubehag, vi føler ved at gøre noget andet end det, som vi ved er det rigtige,« forklarer livsstilsekspert Anne Glad.

Mange oplever en indre konflikt mellem at ville leve sundt og samtidig have lyst til at spise en masse søde sager. Selvom du aldrig rører sukker, kan du altså også få sukkerstress, fordi selve dit fokus på at skulle undgå sukker kan kamme over og komme til at fylde så meget, at det bliver anstrengende at skulle tænke på det hele tiden. 

Sukker er blevet synder

Morten Elsøe er cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi fra Aarhus Universitet og har forsket i sukker og sødemidlers effekt på overvægt og livsstilssygdomme. Han mener heller ikke, at det er godt at give sukkeret så meget opmærksomhed, som vi gør.

»Der er et stort fokus på sukker i ernæringsdebatten, og i dette årti har det været trendy at omtale sukker som synderen. Men flere studier viser, at sukker spiller en ret lille rolle i fedmeepidemien i forhold til fedt, fordi folk i ilande generelt bliver tykkere og tykkere på trods af, at deres sukkerindtag ofte er stabilt eller endda falder. Derfor giver det ikke mening at fokusere så meget på sukker. Overfokusset gør i mange tilfælde, at folk kommer til at overspise de søde sager,« fortæller han.

Ernæringseksperten foreslår derfor, at man øver sig på og lærer at navigere i en verden fyldt med sukkerholdige sager på ethvert gadehjørne, i stedet for enten at give helt slip eller blive fanatisk. 

»Ernæringsmæssigt har vi slet ikke brug for tilsat sukker. Problemet er bare, at vi er omgivet af fødevarer, der indeholder det, og derfor er det næsten umuligt at holde sig helt fra. Har man besluttet, at man ikke må spise tilsat sukker, kan en afvigelse fra reglen føles, som om man falder i. Man risikerer desuden at ekskludere sig selv fra fællesskabet, hvis man aldrig vil spise noget med tilsat sukker,« siger Morten Elsøe. 

Tilsat sukker betegner det, der bliver tilført forarbejdede fødevarer, modsat det, der er naturligt forekommende i eksempelvis frugt, grønt og mælk.

Det handler altså om at finde en balance, som mange angiveligt har svært ved. Fødevarestyrelsen anslår, at 4 ud af 10 voksne lige nu spiser for meget sukker i forhold til anbefalingerne. 80 procent af sukkerindtaget kommer fra slik, is, sodavand og kager. Indtil 2013 faldt vores indtag af sukker, men ifølge DTU Fødevareinstituttet tyder nye salgstal på, at sukkerindtaget igen er på vej op.

Fredagsslik er blevet et ritual

I et land, hvor vi dyrker slikket, kan det være svært at undgå at forholde sig til sukker. Rigtig mange har for eksempel taget konceptet om fredagsslik til sig og fylder skålen med sødt for at fejre, at weekenden er om hjørnet. Ifølge Anne Glad startede konceptet med fredagsslik formentlig, fordi DR fik skabt et ritual rundt om Disney Sjov, hvor børn (og voksne) fik lov til at se tegnefilm og spise slik. På den måde kunne weekenden starte allerede fredag eftermiddag og ikke først lørdag, som ellers tidligere var national slikdag. For mange børnefamilier giver fredagsslikket en hyggelig indgang til weekenden og er altså ikke umiddelbart forbundet med dårlig samvittighed og sukkerstress, forklarer Anne Glad.

»En undersøgelse, jeg lavede for nogle år siden, viste, at det tidspunkt, hvor børnefamilier selv synes, de er gladest, er fredag aften mellem 18 og 21. Det er simpelthen ugens højdepunkt, og fredagshyggen med tegnefilm og slik tager formentlig en stor del af æren. På den måde bliver fredagsslik nemt til en familietradition.« 

Konceptet om fredagsslik er yderligere blevet forstærket af, at mange supermarkeder laver tilbud på slik fredag eftermiddag. Ofte får prisen på bland selv-slik et nøk nedad. Og vi elsker selv at blande. I 2018 købte vi for 563 millioner kroner udelukkende i supermarkederne, og ifølge Anne Glad er den helt store motor på sukkerfronten hos detailhandlen det slik, vi selv kan blande. Det er der en særlig grund til.

»Bland selv-slikket giver mulighed for at vælge lige præcis det, man gerne vil have, og det passer godt til den selektive, moderne forbruger, der gerne vil have det på sin helt egen måde,« fortæller livsstilseksperten.  

Ingen hygge uden sukker

Er det ikke fredagsslikket, der giver dårlig samvittighed og sukkerstress, er det måske de søde sager, der ryger ned på ugens andre dage. For i Danmark er vi rigtig gode til at hygge os hele ugen, og for de fleste er hyggen forbundet med mad og drikke, gerne i den søde ende af skalaen. Vi spiser onsdagssnegle på jobbet, deler en plade chokolade med kæresten om mandagen, drikker en cola på vej hjem i bilen om torsdagen, og søndag er der kage på bordet, fordi svigerfamilien kommer på besøg.

Det er blandt andet på grund af vores trang til hygge, at de sukkerholdige fødevarer er blevet en del af hverdagen, men også fordi de søde sager simpelthen findes overalt, forklarer ernæringsekspert Morten Elsøe.

»Vi spiser det, der er tilgængeligt, og i den vestlige verden er slik og søde sager meget lette at få fat på. Derfor spiser vi dem helt automatisk. Det at spise søde sager er ofte ikke noget, vi aktivt vælger, men noget, der er styret af vores vaner, tilgængeligheden af de søde sager og vores fælles overbevisninger,« siger han. 

En fælles overbevisning kan være, at man fortjener noget sødt, hvis man har haft en hård dag. Overbevisningerne bliver forstærket i en kultur, hvor vi hele tiden siger dem til hinanden, eller hvor slikproducenterne bruger dem i reklamer.

Slik skal ikke være belønning

Fredagsslik og andre søde hyggestunder er medvirkende til, at mange danske børn spiser for meget sukker. Ifølge Fødevarestyrelsen spiser 6 ud af 10 børn mere end anbefalingerne, som er maks. 30 gram sukker om dagen for et børnehavebarn, 45-55 gram for et skolebarn og 55-65 gram for unge. Børn under 3 år anbefales slet ikke at spise sukker.

Sukkeret bør ikke fylde for meget i børnenes maver, men det kan det komme til, hvis det fylder for meget i deres hoveder. Derfor er det vigtigt ikke at give sukkeret for meget opmærksomhed og putte slik og søde sager op på en piedestal, mener Morten Elsøe. 

»Taler man meget om sukker derhjemme, kan det give et overfokus på sukker. Fortæller du for eksempel dit barn, at det først må få slik, efter det har spist broccoli, siger du indirekte, at broccoli smager så dårligt, at barnet skal belønnes for at spise det, og at slik smager så godt, at det tæller for en belønning,« siger han.

Ved at fortælle barnet, at det kun må få ét stykke slik, eller at det kun må få slik om fredagen, skaber man ifølge Morten Elsøe en forestilling om knaphed, som også er med til at sætte slikket op på en piedestal. 

»Vi kan få interesse for noget, vi ikke havde interesse for før, bare fordi vi får at vide, at der ikke er meget af det. Må dit barn kun få slik om fredagen, opstår trangen til fredagsslik helt naturligt hos barnet – ikke fordi der reelt er en lyst til slik, men fordi barnet ved, at det kun er om fredagen, det er tilladt at spise slik. Tanken om, at der også er mulighed for at spise slik igen dagen efter, kan få barnet til at stoppe med at spise, når det ikke har lyst til sødt længere, i stedet for glubsk at hælde hele slikskålen i munden på én gang.«

Det samme gælder i princippet for voksne. De, der har det mest naturlige forhold til sukker og spiser færrest søde sager som voksne, har tit haft en barndom, hvor det søde var tilgængeligt, men hvor det ikke blev brugt i overflod til at trøste eller beskæftige med. Modsat har de, hvor sukkeret netop er blevet brugt til at trøste eller beskæftige med, typisk et større sukkerindtag som voksne. Det samme kan gælde for dem, hvor det i barndommen har været helt forbudt at spise søde sager. 

Forholdet til og forkærligheden for sukker kan ingen tage fra os, men den dårlige samvittighed og sukkerstressen behøver ikke at følge med. Find dit yndlingsstykke i slikposen, nyd det, og  når du har læst dette magasin, så sørg for at få det ud af synsfeltet, så det ikke minder dig og din samvittighed om sødt og sukker.