Zophie Isabelle Nielsen: »Jeg føler mig afhængig af sukker«

Zophie Isabelle Nielsen, 34:

»Jeg har aldrig været ryger, men jeg er sikker på, at jeg har det på samme måde med sukker, som rygere har det med cigaretter: Jeg føler mig dybt afhængig. Jeg kan gå rundt om slikskålen og prøve at lade være med at røre den, men det er for svært. Jeg må bare have slik - især saltlakrids, som jeg spiser meget af. Min slikskuffe  er altid fyldt, og når jeg handler bland selv-slik, køber jeg for 100-150 kr. Sådan en pose holder 1-2 uger. 

Da jeg var lille, havde mine forældre en meget restriktiv sukkerpolitik. Jeg husker, at vi fik en lille rød-hvid-stribet pose med slik hver lørdag, som mine forældre havde blandet. Det så jeg frem til. Nogle gange stod der også slik fremme derhjemme, men man skulle spørge om lov, før man tog, og man fik ikke altid »ja«. Og hvis min mor syntes, jeg havde taget for meget, fik jeg det at vide: »Så, ikke mere nu«. Skulle vi ud at handle, kunne jeg stå ved slikhylderne og drømme. Jeg husker, at jeg tænkte: »Når jeg tjener mine egne penge, køber jeg al det slik, jeg vil have.«

Da jeg fik lommepenge, begyndte jeg selvfølgelig at bruge dem på slik. Og mit sukkerindtag stak helt af, da jeg som 13-årig fik job hos en bager, hvor jeg måtte tage det, der ikke blev solgt, med hjem. Det spiste jeg så om aftenen. I dag spiser jeg stort set ikke bagerbrød mere, fordi jeg simpelthen fik nok, men slikket holder altså ved. Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 18, og så var alt jo pludselig tilgængeligt. Jeg levede mest af junkfood og slik. Jeg tog en masse kilo på, men tabte mig 30 kilo igen, fordi jeg godt kunne se, at det ikke kunne gå at spise så meget sukker og dårlig mad. Jeg ved jo også godt, at det ikke er sundt, og prøver at holde igen med sukkeret.

Jeg forsøger at give mine børn et mere naturligt forhold til sukker ved at være mindre restriktiv, end mine forældre var, og jeg tror, at det har givet pote hos min søn på 10. Han har sin egen slikskuffe, men rører den meget sjældent.«