Redaktionen anbefaler






Salt ikke, mens det sner, og spred først saltlagen efter, at du har skrabet så meget sne væk, som du kan.
Du kan spare på saltet - op mod 40 procent - ved at bruge saltlage i stedet for salt, når du salter fx fortov og indkørsel i frostvejr for at undgå, at de bliver glatte. Dermed er det en fordel for miljøet.
Når du bruger en saltlage, skal du bruge 5-10 gram salt pr. m2, lige som når du bruger tørt vejsalt. Men du bruger let mere salt, når du kaster det ud med hånden, mens saltlage er langt nemmere at fordele.
Ja, faktisk er saltlage bedre end tørt vejsalt, da den virker helt ned til minus 15 grader, mens almindelig vejsalt virker ned til minus 6-8 grader.
Bland 1 del vejsalt og 4 dele lunkent vand sammen i en spand.
Rør blandingen godt sammen med fx en grydeske eller et kosteskaft.
Vær grundig, da saltet kan være svært at opløse.
Put saltlagen ned i en vandkande med spreder og ’vand’ fortov og indkørsel, så der er vådt over det hele. Vand ikke helt ind til hæk og planter, da saltlagen kan skade planter.
Du kan også sprede saltlagen med en havesprøjte.
Det er mest effektivt at salte, allerede når der er udsigt til sne og frostgrader, da salt og saltlage virker bedst, inden sneen eller islaget har bidt sig fast.
Salt ikke, mens det sner, og spred først saltlagen efter, at du har skrabet så meget sne væk, som du kan.
Der findes mange andre og mere miljøvenlige midler mod glatte fortove end vejsalt og saltlage, og midlerne er lige så gode som salt og skader i nogle tilfælde heller ikke planter eller dyrepoter, som salt gør.
Noget af det bedste, du kan bruge, er de såkaldte CMA-tømidler og tømidler med kaliumformiat. Tømidlerne er dog noget dyrere end vejsalt.
En anden mulighed er grus. Grus smelter dog ikke isen, som vejsalt og andre tømidler gør, men virker som et skridsikkert lag oven på isen. Derfor skal du fjerne det meste af sneen, før du strør gruset ud.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10