Bag selv: Rugbrødsboller med mørk chokolade
Små rugbrød med chokolade
8 stykker
2 dl knækkede rugkerner
2,5 dl vand
2 dl havregryn
2 dl rugmel
1 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. fint salt
1 dl solsikkekerner
2 dl yoghurt
100 g hakket mørk chokolade
Sæt ovnen på 200 grader.
Kom rugkerner og vand i en lille gryde og kog op og lad simre i 2-3 minutter.
Bland alle tørre ingredienser, undtagen chokolade, sammen i en skål.
Kom rugkerner og vand i skålen og bland godt sammen.
Rør yoghurt i og vend til sidst chokolade heri.
Kom dejen i 8 eller 12 smurte forme og sæt midt i ovnen.
Bag rugbrødene i 30 minutter.