Afrodisiaka: Mad der giver lyst
Østers
Casanova, det 18. århundredes ukronede elskovskonge, kunne ikke tage fejl. Ifølge rygterne satte han omkring 60 østers til livs hver eneste morgen.
Østers indeholder blandt andet store mængder zink, som er en vigtig bestanddel i mandens sædproduktion. Derudover indeholder de nogle sjældne syresammensætninger, som skulle øge produktionen af kønshormoner hos både mænd og kvinder. Derudover er der jo bare noget sexet ved at spise østers, når man slubrer det delikate kød i sig.
Se opskrift på varme østers på Viskalspise.dk
Rødvin
Rødvin og vindruer indeholder store mængder resveratrol, som er en antioxidant, der er kendt for at øge kvindens produktion af østrogen.
Derfor er det måske ikke en dum idé at stille en flaske god rødvin på bordet næste gang, du serverer mad for din udkårne.
Asparges
Alene formen på asparges kan lede tankerne i retning af dobbeltsengen. Hvis det ikke er nok, så indeholder asparges en masse B-vitamin, som skulle øge produktionen af histamin, et stof i kroppen, som kan være gavnligt for både mænd og kvinders seksuelle lyst.
Se opskrift med asparges på Viskalspise.dk
Chili
Chili giver et kick, nogle føler sig ligefrem en smule høje, når de har spist chili. Det er fordi, chili indeholder capsacin, der sætter gang i blodomløbet og udløser en masse endorfiner i kroppen.
Se opskrift tapas med chili på Viskalspise.dk
Gulerødder
Gulerødder er måske ikke lige det første, man kommer i tanke om, hvis man skal tænke på sexede fødevarer. Men gulerødder har faktisk været brugt i århundreder mod erektionsproblemer.
Derudover indeholder gulerødder en lang række stoffer, der er nødvendige for, at vi kan producere kønshormoner.
Se opskrift på Viskalspise.dk
Ingefær
Enten hader eller også elsker man ingefær, men måske ville lidt flere synes godt om det, hvis de vidste, at ingefær stimulerer blodomløbet og hjælper dig med at slappe af, hvilket måske er meget godt, hvis du er lidt stresset i dagligdagen.
Se opskrift på suppe med ingefær på Viskalspise.dk
Hvidløg
Det er ingen hemmelighed, at hvidløg måske ikke dufter, som fuglene synger, men det er mindre vigtigt, især hvis begge parter får et skud. Hvidløg er godt, fordi det sætter fut i blodomløbet.
Se opskrift på courgetter med hvidløg på Viskalspise.dk
Chokolade
Ren chokolade indeholder store mængder phenylethylamin og tryptophan, som siges at stimulere lystfølelsen. Derudover har undersøgelser vist, at produktionen af netop phenylethylamin stiger under en orgasme.
Se opskrift med chokolade på Viskalspise.dk
Honning
Honning kunne sagtens have været på menuen, da Tom Cruise forførte Kelly McGillis i den berømte scene fra filmen Top Gun, hvor der bliver leget med diverse fødevarer i sengen, og vi kender jo alle fortællingen om blomsten og bien. Honning fungerer også som et afrodisiakum, da det indeholder bor, som er godt for produktionen af kønshormoner hos begge køn.
Se opskrift kylling med honning på Viskalspise.dk