6 ting, du måske ikke vidste om blod
A, B, AB eller O
Blodtypen A Rhesus positiv er den mest almindelige blandt danskerne. 37 procent af os går rundt med den type blod. Skarpt efterfulgt dog af blodtypen O Rhesus positiv, som 35 procent af danskere har. Den mest sjældne blodtype herhjemme er AB Rhesus negativ, som kun 1 procent af os har i årerne. Ligesom øjenfarver og hårfarver er blodtyper arvelige.
Blod i blåhval
Blåhvalens hjerte, som er på størrelse med en lille bil, pumper omkring 10 tons blod rundt i hvalkroppen, og der ville derfor skulle blod fra omkring 2100 mennesker til for at fylde en blåhvals blodårer. Blåhvalens hovedpulsåre er faktisk så tyk, at et menneske ville kunne svømme en tur i den, hvis man nu var til den slags.
Blod som æg
Man kan faktisk bruge dyreblod i stedet for æg i visse retter. Blodet koagulerer ligesom æg ved højere temperaturer og bliver derfor fastere i konsistensen. Hvis man vil eksperimentere med dyreblod i retter,svarer 65 gram dyreblod til ét æg eller 43 gram dyreblod til æggehviden fra ét æg.
Blod til behandling
Knap 4 ud af 10 liter blod, der bliver tappet i Danmark, går til behandling af kræftpatienter. 2 ud af 10 liter går til behandling af hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme, mens kun en halv ud af 10 liter bruges til patienter med sygdomme i netop blodet.
Blåt blod i årerne
Der findes forskellige forklaringer på, hvorfor adelige siges at have blåt blod i årerne. En af de mest udbredte teorier går på, at det simpelthen er, fordi royale personer tit var meget blege, da de opholdt sig meget indenfor – og derfor fremstod deres blodårer mere blå end hos ’almindelige’ mennesker, der gik i marken. Man mener, at udtrykket stammer fra Spanien.
Blodtypediæt
Nogle mener, at de fire blodtyper A, B, AB og O udgør fire forskellige mennesketyper, der skal spise forskellig slags mad. For eksempel skal folk med blodtype O ifølge denne tankegang spise meget kød, fisk og grøntsager, da blodtype O er jægerens og de oprindelige menneskers blodtype. Folk med blodtype O er desuden de eneste, der kan tåle at spise tomater, ifølge blodtypediæten. Der er dog ikke entydige videnskabelige beviser for, at blodtypediæten rent faktisk virker.
Kilder: givblod.dk, Nordic Food Lab, Alt om Historie