Smørstegt grønkål og gedeost i filoruller
Perfekt snack, når man kun er lidt sulten. Filorullerne er også gode i madpakken, og er du ikke så meget til gedeost og grønkål, kan du forsøge med andet fyld, fx spinat og feta.

- 6 Personer
ingredienser
14 stk | friske grønkålsblade |
25 g | smør |
- | salt, peber, sukker |
- | 1 rulle filodej |
50 g | smør |
500 g | blødgedeost |
15 stk | dadel |
Sådan gør du
- 1.Skær den grove stilk fra hvert blad, og smid væk.
- 2.Skær kålen i tynde strimler.
- 3.Svits i smør på en pande, og smag til med salt, peber og lidt sukker.
- 4.Rul filodejen ud, og begynd med at tage to ark fra, som du lægger oven på hinanden.
- 5.Klip lige over fra den brede side.
- 6.Vend rundt, og klip igen over på den brede side.
- 7.Nu har du fire rektangler i to lag.
- 8.Gentag, indtil du har 14 rektangler.
- 9.Læg nu lidt grønkål, to halve skiver ost og en dadel delt i to på dejen.
- 10.Rul sammen diagonalt, og buk endestykkerne ind under rullen.
- 11.Gentag, og læg alle ruller på bageplade med bagepapir.
- 12.Smelt smørret, og pensl rullerne.
- 13.Sæt rullerne i en 180 grader varm ovn i ca. 20 minutter.
- 14.Tag ud, og server lune.