Mac’N’Cheese
AFTENSMAD

Mac’N’Cheese

Dette er ikke en ægte italiener, men det er en ret, som vi elsker at spise. Du kan hurtigt bikse den her ret sammen og forvandle gamle pastarester til en overdådig og cremet mac’n’cheese! Opskriften er fra kogebogen "Perfekt Pasta" af Jon Daniel Edlund og Søren Staun.
  • 4 Personer

Det skal du bruge:

2 skalotteløg - finhakket
3 fed finthakket hvidløg
3 spsk. god olivenolie
500 g Kogt pasta , gerne nogle små simple former eller macaroni
80 g smør
3 spsk. hvedemel
3 dl mælk
0.75 l hønsebouillon
1 tsk. paprika
1 tsk. Cayenne peber
- lidt salt
600 g ost
- revet parmesan, til drys

Sådan gør du

  1. 1
    Svits løg og hvidløg i en gryde eller stegepande opvarmet med lidt god olivenolie på middelvarme til de er lyse og gennemsigtige. Stil til side i en skål.
  2. 2
    Smelt smør i gryde. Tilsæt hvedemel, og rør rundt for at lave en opbagning. Tilsæt mælk lidt ad gangen, og pisk, imens det varmer ved middel varme.
  3. 3
    Når al mælken er tilsat, og du har en tyktflydende sauce, tilsættes nu bouillon lidt ad gangen, mens du rører rundt med et piskeris, så det ikke klumper. Lad sovsen varme op under omrøring, og fortsæt med at tilføje mere og mere bouillon, til næsten det hele er brugt.
  4. 4
    Lad det stå og simre, mens du rører forsigtigt rundt, og tilsæt kun mere bouillon, hvis saucen er meget tyk. Tilsæt krydderier og alt den revne ost (undtagen parmesan), og rør rundt, til du har en tyktflydende og cremet sauce.
  5. 5
    Bland saucen med din kolde pasta, hæld det hele op i et stort fad, top med revet parmesan, og bag øverst i ovnen ved 200°C varmluft, i 20-25 minutter, til det begynder at brune og karamellisere i overfladen. Server evt. med grillet bøf og grønt on the side.
  6. 6
    Du kan bruge de fleste slags pasta til denne ret. Gerne nogle små simple former, hvis du har nogle tilovers, ellers er macaroni jo det klassiske valg.

Tip!

Jo flere forskellige slags oste, du bruger, jo lækrere. Du kan sagtens nøjes med en god cheddar, men du kan bruge, hvad end du har af osterester i køleskabet.