Cremet polenta med salsiccia
AFTENSMAD

Cremet polenta med salsiccia

Salsiccia er små, friske italienske pølser. Ved at klemme farsen ud og stege den på en pande kan du let lave lækre kødboller. Her serveret med polenta. Opskriften er fra bogen “Louisas billige favoritter” af Louisa Lorang.
  • 2 Personer

Sauce

300 g salsicciapølse
1 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
1 stk. løg
0.5 dl. hvidvin
500 g mosede tomater (fra dåse eller karton)
- salt
- peber


Polenta

0.5 l. vand
1 dl. hvidvin
1.5 dl. polenta (minutpolenta eller instant polenta)
1 spsk. smør
0.5 dl. parmesan
- salt
- peber


Sådan gør du

  1. 1
    Verdens nemmeste måde at lave kødboller på er at bruge farsen fra salsiccia, der er små, friske italienske pølser.
  2. 2
    Klem pølsefarsen ud af skindet, og steg den i olie på en pande i ca. 5 minutter, til den er let gylden.
  3. 3
    Pil hvidløgene, og skær dem i tynde skiver. Pil og hak løget. Hæld hvidløg og løg på panden, og lad det stege sammen med farsen i et par minutter. Tilsæt hvidvin, kog op, og hæld de mosede tomater ved. Kog op igen, og smag til med salt og peber.
  4. 4
    Kog vand og vin op i en gryde. Tilsæt polenta, og pisk i 1-3 minutter, til den tykner. Tilsæt smør og friskrevet parmesan, og smag til med salt og peber.
  5. 5
    Servering Anret polentaen i dybe tallerkner toppet med salsiccia og masser af friskkværnet peber. Servér straks.