Crab cake
AFTENSMAD

Crab cake

Crab cake er slet ikke en kage men en yderst fin salat af kogte grøntsager og krabbekød. Servér med lunt brød, så ikke en dråbe af den lækre sovs går til spilde.
  • 4 Personer

Ingredienser

2 stk. taskekrabber a ca. 600 g
250 g gulerod
330 g selleri
1 stk. hvidløg
5 stk. stjerneanis
1 spsk. korianderfrø
1 l. liter vand
1 dl. mayonnaise
1 dl. creme fraiche 18%
- En halv økologisk appelsin
- salt og peber
1 dl. olie
1 stk. -2 stjerneanis
- To håndfulde blandet grøn salat
- Rosenblade

Sådan gør du

  1. 1
    Kom skrællede gulerødder, selleri og hvidløget i en gryde med vand og krydderier.
  2. 2
    Kog grøntsagerne møre i ca. 25 minutter, tag op, og hak dem ganske fint.
  3. 3
    Vend grøntsagerne med mayonnaise rørt med creme fraiche.
  4. 4
    Kog krabberne i letsaltet vand i 6 minutter.
  5. 5
    Tag op, køl af, og pil krabbekødet fra.
  6. 6
    Skær krabbekødet i mindre stykker, og vend med grøntsagssalaten.
  7. 7
    Rør revet appelsinskal, appelsinsaft, olie og knust stjerneanis sammen i en skål.
  8. 8
    Anret krabbesalaten som en kage midt på tallerkenen.
  9. 9
    Pynt med salat, vendt i appelsinolien, samt rosenblade.
  10. 10
    Server brød til, så man kan »slikke« tallerkenen.