6 madvarer der virker mod rynker

Rynker er et tegn på, at du ældes. Rynkerne kan mindskes eller udsættes, hvis du passer på din hud. Pas først og fremmest på i solen, og brug gerne solcreme hele året – og stop med at ryge, hvis du ryger. En række madvarer indeholder stoffer, der kan have en gavnlig effekt på rynker - men intet er bedre end en god og varieret kost med fede fisk.

Drik vand og grøn te

Rigeligt med vand – og gerne op til 2 liter om dagen – det hjælper med at holde huden fugtig og frisk.

Omvendt dræner alkohol og koffeinholdige drikkevarer huden for fugtighed. Grøn te indeholder forskellige antioxidanter, der mindsker rynker.

Granatæble

Granatæblet indeholder sunde stoffer, som gør frugten fantastisk til hudpleje.

Olien i kernerne indeholder blandt andet punicinsyre, som fremmer den naturlige cellefornyelse i huden.

Olien indeholder også blandt andet også E-vitamian og flavonoider.

Blåbær

Blåbær indeholder op til 40 procent mere antioxidant end jordbær og har et højt indhold af vitamin C, viser en opgørelse fra USA’s Fødevareministerium.

Blåbær styrker produktionen af kollagen-dannelsen, hvilket mindsker hudens aldringstegn.

Forskere mener også, at blåbær har en gavnlig virkning på synet og blodomløbet – og kan nemt spises til enten morgenmaden eller som en snack i løbet af dagen.

Laks og andre fisk

Laks og mange andre fisk er rige på omega-3-fedtsyrer og selen.

Omega-3-fedtsyrer virker ved at mindske risikoen for betændelse i huden, hvor det kommer til udtryk som rødmen, fedtet hud og uren hus.

Selen er en vigtig antioxidant, der blandt andet mindsker hudens ældningstegn.

Grønbladede grøntsager

Vitaminerne A, C og E er vigtige for huden – og vitaminerne findes især i de grønbladede grøntsager.



Spis derfor gerne broccoli, gulerødder, løg, kartofler og spinat. Citrusfrugter er også rige på C-vitamin.

Tomater

Tomater indeholder lycopen, som reducerer rødmen og mindsker skader i huden.

For at lycopen virker optimalt, skal det indtages sammen med »sunde« fedtstoffer, så bland eventuelt lidt olivenolie i din tomatsalat.

Lycopen findes også i rød grapefrugt og papaya.

Læs mere om