Åbn dit køkken for de små kokke

Få børn deltager i madlavningen

Vi orker ikke frikadellefars på skabslågerne og kartoffelklatter på gulvet. Aftensmaden skal være let og hurtig. Kartoffelskrælningen og borddækningen kan uddelegeres, men ellers glider det hurtigere og med knap så meget oprydning, hvis den voksne står for madlavningen. Kun 4 procent af børnene mellem 3 og 18 år deltager på en tilfældig aften i husstandens madlavning. Det viser tal fra FDB Analyse.

Det sviner og tager tid

I analysen svarer 26 procent af forældrene, at det er for tidskrævende at have børnene med i køkkenet. Katrine Klinken, der er kok, madskribent og forfatter til flere kogebøger for børn og voksne har et bud på, hvorfor så få børn er en del af madlavningen.

»Jeg tror, at mange forældre synes, at det sviner for meget. Og det gør det jo. Et køkken, der bliver brugt kan jo ikke ligne en reklame for et nyt køkken,« siger hun. Men børnene vil gerne med ombord på madholdet. De små kokke motiveres af ansvar og har store ambitioner for, hvad de gerne vil kreere i køkkenet. 

Børn drømmer om ratatouille og hamburgerryg

På Vestre Skole i Grindsted i Midtjylland er madfantasierne mange. Ulla Hedegaard er hjemkundskabslærer og har bedt eleverne i 6. klasse drømme og remse op, hvilke retter, de helt vildt gerne ville prøve at lave. Ratatouille. Bøf med løg. Hamburgerryg og butterdejsstænger med fyld er på elevernes ønskeliste. De klassiske favoritter som pizza, lasagne og pandekager stryger også ind på listen. Klassen har i øjeblikket æbletema i hjemkundskab. Og her kommer børnenes kreative og ambitiøse madtanker til udtryk.

»Eleverne elsker at eksperimentere. De er meget kreative og laver for eksempel lasagne med æbler i stedet for tomat,« fortæller Ulla Hedegaard.

5 år - 5 retter

Lysten til at eksperimentere kommer med ansvaret, og ansvaret kan uddelegeres tidligt. 

»Allerede i 4-5 års alderen kan man give børnene indflydelse på menuen. Når de bliver lidt ældre, kan de være med til at smage maden til, og når de er 10-11 år kan mange gå i køkkenet alene. En tommelfingerregel er, at børn skal kunne lave ligeså mange retter som deres alder i år,« siger mad- og måltidssociolog fra Professionshøjskolen Metropol, Jon Fuglsang. En 5-årig skal altså gerne have et repertoire på 5 retter, hvor et kogt æg kan gøre det ud for en ret. 

Køkkensamtaler er noget særligt

Hvis forældre trodser risikoen for at ende med en knap så køn aftensmiddag og et køkkengulv, der skal have en tur med kosten, venter der til gengæld gevinster i den anden ende. 

»Samtaler i køkkenet er ofte anderledes. Børnene begynder måske at fortælle noget om kammerater eller lektier, eller hvad der nu optager barnet,« siger Katrine Klinken. Børnekogebogsforfatteren tror på, at rigtig mange børn er nysgerrige og har lyst til at komme med ud i køkkenet.

»De voksne er der jo. Og børn vil gerne være voksne og gøre det samme som voksne.« 

En skæv gulerod er helt ok

I starten kræver de små kokke ekstra tid, opmærksomhed og overskud, men på et tidspunkt bliver de nyttige hjælpere, når aftensmaden skal på bordet. Måske kan mor og far oven i købet få nogle fridage fra køkkenet, når børnene er blevet skrappe nok til at klare ærterne selv. 

Ifølge Lone Voss fra børnemadteamet i Københavns Madhus handler det for børn om at få anerkendelse ved at bidrage til fællesskabet og fremstille noget, som er betydningsfuldt for andre. Men der er en startfase med brændte bøffer, der skal overstås.

»Det gør ikke så meget, at guleroden er skåret skævt, og det gør heller ikke noget, at resultatet bliver anderledes end forventet. Det er processen og ikke resultatet, der er vigtigst,« siger Lone Voss.

Fra frysepizza til broccoli

Tager man børnene med i køkkenet, åbner der sig en verden af muligheder for at påvirke barnets forhold til mad på længere sigt. Helle Brønnum Carlsen, der er lektor i hjemkundskab ved Læreruddannelsen Zahle og ph.d. i mad og æstetik, har forsket i, hvordan man giver børn lyst til at leve og spise sundt. Og skal lysten til frysepizza skiftes ud med kærlighed til broccoli, skal børnene lære, at der er en forskel.

»Børn skal have en forståelse for mad, så de kan træffe beslutninger om kvalitet og hvilken mad, de vælger at spise. Den forståelse får de kun ved selv at stikke hænderne i bolledejen. Børn, der aldrig har været med i køkkenet, risikerer meget let at blive ukritiske i forhold til, hvad de spiser,« siger hun.

Køkkenbørn bliver kvalitetsbevidste forbrugere

Børn bliver altså bedre stillet i forhold til senere at navigere blandt de mange tilbud af færdigretter og fødevarer, hvis de har et kendskab til råvarer og madlavning.

»Hvis børn ikke lærer at finde vej i udbuddet af mad af dårlig kvalitet, så er det, at deres sundhed står på spil,« siger Helle Brønnum Carlsen. 

Større nysgerrighed og mindre kræsenhed

Mange børn er kræsne, og det kan være en kamp at få listet grøntsager og sunde retter indenbords. Men børn får større nysgerrighed omkring en madvare, hvis de har set og rørt den i rå tilstand. En rødbede virker måske ikke nær så ukendt og skræmmende, hvis man selv har skrællet og tilberedt den, og det kan være med til at holde kræsenheden fra døren. 

»Jo mere børn har fingrene nede i tilberedningen, jo mere madmod har de. De tør at smage flere ting. Her er madlavningen en af de meget åbenlyse muligheder for at åbne en ny verden af smage for børnene,« siger Helle Brønnum Carlsen. 

Børn lærer overblik og samarbejde i køkkenet

Køkkenet er også et godt rum for at udvikle kompetencer hos børn. Det kræver samarbejde og overblik at forberede et måltid. Der er endda vigtige livsglæder at hente omkring madlavningen.

»Man lærer værdien af at tilberede og skabe noget sammen, hvorefter man så kan sætte sig ned og nyde måltidet. Og man oplever glæden ved at servere mad for andre. Og det er en stor lykke i livet,« siger hun. 

Madlavning er en kedelig tjans

Det ligger i vores kultur, at indkøb, madlavning og huslige pligter ikke er hyggelige familieprojekter. Med begge forældre på arbejdsmarkedet er tøjvask, rengøring og madlavning blevet nedprioriteret og degraderet til opgaver, der hurtigst muligt skal ud af verden. Ifølge Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol er der meget lidt prestige forbundet med madlavning.

Hyggen starter først foran tv'et

»Vi har et sprog omkring indkøb og madlavning, at det bare er noget, der skal overstås. Mange har en ide om, at familiehyggen først starter, når man sidder og ser fjernsyn eller spiser sammen. Det er en fejl,« siger han og opfordrer til, at man ser tiden i køkkenet som hyggetid. På den måde udretter man både noget praktisk og får kvalitetssamvær samtidig, og hos familier med fart over feltet er den daglige køkkentjans et oplagt tidspunkt at presse familiehyggen ind.

Pligt og samvær på samme tid

»Moderne familier har travlt, fordi både børn og voksne har mange aktiviteter. Børnene skal gå til dans og til yoga og løbe på rulleskøjter, og midt i travlheden glemmer forældre tit, hvor vigtigt det er, at børnene lærer, hvordan maden bliver til. Det er en skam, for vi skal jo spise hver eneste dag hele livet, og nogen skal lave maden. Så kan børn og forældre ligeså godt gøre det sammen og få noget sjovt ud af det også,« siger Lone Voss.