Rugbrødsmadden er blevet kikset blandt de unge

Mange kender madpakkens rugbrødsmadder, som man enten har brugt aftenen før eller morgenen på at smøre. Måske har man skåret nogle grøntsager i mundrette bidder eller lagt et æble med ned i madkassen for at gøre frokosten sund og nærende. Men for mange unge er dette ikke tilfældet.

For kvaliteten af frokostmåltidet ser ikke ud til at være helt tilfredsstillende for de unge i aldersgruppen 15-18 år. Det viser de nye kernetal fra Schulstad.

Her vurderer 60 procent af de unge deres frokost til at være sund. Til sammenligning er tallet på 73 procent hos de voksne. Men holdningen til aftensmaden er en anden. 73 procent af de unge mellem 15 og 18 år vurderer, at de spiser sundt til dagens sene måltid.

Makrelmadden er ikke cool

Selvom frokosten tydeligt halter efter ifølge de unge selv, er tendensen ikke overraskende, hvis man spørger adfærdspsykolog Annemette Staal, der ser et tydeligt mønster på institutionerne, hvor frokosten typisk indtages.

”Når de unge spiser frokost, er de typisk sammen med jævnaldrende. I den alder er det sociale virkelig vigtigt, fordi det er her, man begynder at skulle vise, hvem man er. Man vil meget nødigt træde ved siden af. Som at spise makrelmadder eller andet, man måske godt kunne finde på at spise derhjemme. Man er villig til at gå på kompromis med sin egen sundhed til fordel for det sociale,” siger hun.

Man skal vise overskud

Annemette Staal forklarer desuden, at mennesker er flokdyr. Det handler om at være en del af gruppen, og det er det altså bare nemmere at være, hvis man punger ud for den nemme og lækre løsning, der tilbydes i skolens kantine eller i supermarkedet henne ad vejen.   

”Det handler også om ressourcer. Hvis man har økonomisk overskud til at købe i kantinen hver dag eller gå ind i supermarkedet, vidner det om en grad af økonomisk overskud og ressourcestyrke. Det viser status og overskud, og så bliver man en vigtigere del af flokken, end hvis man sidder og putter sig med sine makrelmadder.”

Bevidstheden hos de unge mennesker fejler dog ingenting. Schulstads kernetal viser nemlig, at 57 procent af de 15-18-årige ser kosten som noget af det vigtigste for at føle sig sund. Det er kun overgået af at dyrke motion, hvilket 64 procent ser som noget af det vigtigste.

Ultraforarbejdede alternativer

Behovet for social accept overrasker ikke Annemette Staal, men et besøg på en sjællandsk ungdomsuddannelse fik hende alligevel til at hæve øjenbrynene en smule.

”Det var lidt vildt, hvor mange usunde alternativer der var. Der var sindssygt meget slik og flere convenience-produkter. Sådan var det ikke for bare ti år siden. Dengang var det en banan og måske en sandwich, der var den nemme løsning, og der var ikke alt det slik, proteinbarer og energidrikke,” forklarer adfærdspsykologen.

Annemette Staal forstår imidlertid godt de unge mennesker, som blot lever og handler i den verden, der tegner sig for næsen af dem. For hende er det ikke dem, der skal ændre sig. Det er miljøet omkring dem og de muligheder, de har.

”Det handler om tilgængeligheden. Det er virkelig blevet nemt at købe ting, der ikke er særlig godt og sundt for os. Hvis man vil det til livs, skal der noget strukturelt til, der gør de sunde valg lettere at vælge og de usunde valg mindre tilgængelige,” afslutter hun.