10 kalorierigtige pift til madpakken
Sennep
Sennep er god til ost, æggemadder og kartoffelmadder.
Er typisk fremstillet af forskellige arter af sennepsfrø, som er tilsat eddike, sukker, salt og andre smagsstoffer, der bliver malet til en grov eller glat masse.
Brun sennep indeholder cirka 120 kalorier pr. 100 gram.
Gul sennep indeholder cirka 165 kalorier pr. 100 gram.
Relish
Relish er godt til en mad med ost, frikadelle eller andet kødpålæg.
Laves for eksempel af agurker, peberfrugter eller grønne tomater, der syltes med eddike, sukker og krydderier.
Indeholder ca. 150 kalorier pr. 100 gram.
Grøn pesto
Grøn pesto matcher både fisk, ost, kødpålæg, æg, sild, tomat og kartoffel.
Er i oprindelige udgaver fremstillet af olivenolie, basilikum, pinjekerner, parmesanost, hvidløg og citronsaft. I billigere versioner er indholdet af olivenolie, pinjekerner og parmesanost typisk begrænset eller erstattet af andet.
Indeholder temmelig mange kalorier – typisk over 450 pr. 100 gram, men det er sunde kalorier.
Rød pesto
Rød pesto er super under kylling eller ost.
Er i oprindelige udgaver fremstillet af tørrede tomater, basilikum, sorte oliven, olivenolie og krydderurter. I billigere versioner kan man for eksempel støde på cashewnødder, basilikum og kartoffelflager.
Indeholder temmelig mange kalorier – typisk over 450 pr. 100 gram, men det er sunde kalorier.
Mangochutney
Mangochutney passer fint under ost og mange andre slags pålæg - for eksempel kylling, kalkun og kartoffel.
Er typisk fremstillet af mangofrugt, chili, ingefær, vineddike, honning og sukker.
Indeholder ca. 210 kalorier pr. 100 gram.
Mayonnaise
Mayonnaise i en light udgave går til det hele og smager af mere end smør og margarine. Mayonnaise laves af æg, olie, vand og eddike.
Kalorieindholdet i light mayonnaise svinger meget fra produkt til produkt.
Typisk omkring 350 kalorier pr. 100 gram mod cirka 700 kalorier i ikke-light udgaverne.
Remoulade
Remoulade gør det fint ud for smør for eksempel under fiskefrikadeller eller roastbeef.
Remoulade er mayonnaiseagtig dressing, der for eksempel tilsættes finthakket kål, selleri, kapers, syltede agurker eller pickles.
Kalorieindholdet svinger meget fra produkt til produkt. Typisk omkring 150 kalorier pr. 100 gram mod omkring 400 kalorier i ikke-light udgaverne.
Flødeost
Flødeost eller light flødeost minder om smør, dur stort set til det hele
og har mere smag.
Flødeost er en friskost – dvs. den er ikke lagret. Osten findes både naturel og med krydderier Har en let syrlig eller mælkeagtig smag.
Kalorieindholdet svinger meget fra produkt til produkt. Typisk omkring 150 kalorier pr. 100 gram for lightprodukter.
Artiskokcreme
Artiskokcreme kan egentlig spises uden andet ovenpå, men er også fin under oksekød eller parmaskinke.
Er fremstillet af artiskokhjerter, olivenolie og krydderurter.
Indeholder cirka 215 kalorier pr. 100 gram.
Oliventapenade
Oliventapenade er god under tomater og stort set alt slags ost.
Tapenaden er fremstillet af en pasta af sorte oliven tilføjet ansjoser og kapers.
Indeholder cirka 280 kalorier pr. 100 gram.
Til sammenligning - kalorier
Smør: 717 kalorier
Kærgården: 667 kalorier
Kærgården, 43 pct. fedt: 405 kalorier
Becel, 38 pct. fedt: 350 kalorier