Risalamande – ja tak (og mandlen beholder vi helst selv)
Ingen julemiddag uden risalamande. Sådan er det i hvert fald i de fleste hjem. Når det kommer til desserten juleaften, er der ingen tvivl: Risalamande er elsket. Næsten 8 ud af 10 elsker den klassiske juleret med ris, flødeskum og mandler. 17 % procent af jer spiser den af ren høflighed – og måske også i håbet om at få mandlen.
Når det kommer til mandlen, beholder de fleste – nemlig 57 % – mandlen selv. Men er der børn med til julemiddagen, kan den andel halvdel godt finde på at snige mandlen, og dermed mandelgaven, videre under bordet.
Flest spiser and, og chips til sovsen deler vandene
And, gås, flæskesteg eller måske noget helt fjerde. Valget af kød til julemiddagen kan være en religionskrig i familien. Lidt over halvdelen er på Team And, mens 40 % foretrækker flæskesteg på julebordet. 7 % foretrækker et vegetarisk alternativ og skal ikke bede om dyr på bordet.
For nogle er franske kartofler fast inventar i julemiddagen, og det påstås, at de salte chips fungerer udmærket som sovseske. Chips til sovsen deler vandene. 43 % af jer skal nemlig bede om varme chips til julemiddagen, 36 % skal have dem kolde direkte fra posen, mens 21 % går en bue uden om det salte tilbehør.
Gløggen skal være stærk, og småkagerne hjemmebagte
En anden ting, der kan dele vandene, er gløgg. Den varme drik med mandelsplitter og rosiner er populær hos 4 ud af 10. I hvert fald varianten med alkohol. 3 ud af 10 foretrækker gløgg uden alkohol, og resten holder sig langt væk fra gløgg og våde rosiner.
Når det kommer til julesmåkager, er de fleste i køkkenet for at bage vaniljekranse, pebernødder og brunkager. 56 % har nemlig en fast tradition med bagedag og faste opskrifter, der bliver fundet frem år efter år.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Efter julen kommer januar – og fasten (måske)
Det kan være svært at styre sig på madfronten, når der både bliver serveret and, risalamande og konfekt. Størstedelen af jer prøver at styre trangen til at fylde munden med julegodter, men det lykkedes sjældent. En tredjedel af jer forsøger slet ikke at holde igen i december, fordi en sukkerfri januar venter (måske).
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
1 ud af 3 har kalenderlys på batterier
December – og nedtællingen til juleaften – kan synes lang. Andre mener nok, at december måned går alt for hurtigt. Det kan også ses på kalenderlyset. En tredjedel af jer kommer nemlig hurtigt enten en uge foran eller bagud på talrækken. En anden tredjedel tænder lyset hver dag og følger pænt med, mens den sidste tredjedel har erstattet det levende lys med et batteridrevet.
2 ud af 10 har erstattet grantræet med et i plastik
For mange er juletræet symbolet på jul, og for andre en irriterende størrelse, der fylder for meget i stuen og drysser med nåle på gulvet. 7 ud af 10 har en tradition med at hente et årlige juletræ, mens 2 ud af 10 har erstattet gran med plastik.
Ja tak til julelys, men nej tak til nissehuer, nisser og julefilm
Nogle huse kan ses fra rummet i juletiden, og andre nøjes med en enkelt lyskæde. 7 af 10 er helt med på at pynte lidt op i hus og have for at sætte stemningen. De færreste går all in på julelys eller lader helt være. Når det kommer til nissehuer, undgår langt de fleste den kløende beklædningsgenstand, der ødelægger håret. 1 ud af 4 tager dog nissehuen på julefrokoster. På samme måde undgår halvdelen af jer drillenisser og klistrede julefilm i december måned.
A står lige her under æ mistelten… eller ikke
Misteltenen med det røde bånd er klassisk julepynt, og Gertrud Sand var ikke i tvivl, når hun sagde: Oluf, a står lige her under æ mistelten. Misteltenen er en god undskyldning for at stjæle et lille kys, hvilket en tredjedel af jer udnytter. Endnu en tredjedel mener, at der foregår for lidt under den grønne plante, mens den sidste tredjedel slet ikke har en mistelten i hjemmet.
Julemusik hører kun til i december
Når der bliver tændt for radioen i den søde juletid, vil der med garanti blive spillet gamle og nye juleklassikere. På nogle radiokanaler starter juleriet allerede i starten af november. Størstedelen – nemlig 7 ud af 10 – mener dog, at ”Last Christmas” og ”Jul’ det cool” kun skal afspilles i december.
Julefrokosten er kun for nogle
Ét arrangement, hvor de klassiske julehits er en selvfølge, er til julefrokosten. Hvis vi altså dukker på. En tredjedel foretrækker nemlig helt at blive væk fra julefrokosten. Endnu en tredjedel deltager, men er en af de første til at smutte. Den sidste tredjedel elsker julefrokoster.
Julegaverne er der styr på
For nogle er julegaveindkøb en hyggelig disciplin – for andre kan det give lidt sved på panden. 8 ud af 10 har haft styr på julegaverne længe, og måske har nogle udnyttet at kunne købe en gave eller to under Black Friday. Julestress er der heller ikke meget af. 58 % af jer har fuldt overblik og ingen stress, og 32 % lever med, at man aldrig når det hele.
Julen er hjerterne fest, men også dankortets mareridt. Halvdelen af jer holder jer til et budget, så gaveræset ikke løber løbsk. En tredjedel har ikke et julegavebudget men regner med, at det hele ordner sig. Resten kan have lidt svært ved at styre det med gaver og kan se frem til en lang januar.
Netop alt det praktiske som gaveniveau og madindkøb kan sætte gang i familiekonflikterne. En tredjedel kan nikke genkendende til, at juleskænderierne handler om praktiske gøremål. Halvdelen af jer skændes ikke i julen, mens 1 ud af 5 kender til, at de velkendte familiekonflikter blusser op igen, når hele den pukkelryggede er samlet om julebordet.
