Farvel til fastnettelefonen: 10 ting, du ikke vidste om telefonen

Eksperter har i årevis erklæret fastnet­telefonen død, men den har været mere sejlivet end forventet. Samme eksperter har måttet trække deres for­udsigelser tilbage og undret sig over ’patientens’ stædige overlevelsesevne.

Men i 2030 er det endegyldigt slut. TDC Net påbegyndte i år ­udfasningen af det gamle kobberfastnet, og når det lukkes helt ned i 2030, findes fast­net­telefoni ikke mere herhjemme.

430.000 abonnenter havde i marts 2024 stadig en fastnettelefon, meen langt de fleste danskere har valgt nye, hurtige bredbåndsløsninger, mobil- og fibernet på bekostning af kobbernettet, der har forbundet danskerne siden 1882.

I anledning af fastnettelefonens snarlige død får du den hurtige historie om telefonene i 10 punkter:

1. Det var IKKE Alexander Graham Bell, der opfandt telefonen 

Skotsk-amerikaneren Alexander Graham Bell har fået æren som telefonens opfinder. Han var da også den første til at patentere den i 1876 og gik nærmest direkte over i historiebøgerne.

Men i 2002 anerkendte den amerikanske kongres officielt den italienske opfinder Antonio Meucci som opfinder af telefonen. Han tog patent på opfindelsen i 1871, men pga. manglende engelskkundskaber vidste den italienske immigrant ikke, at patentet skulle fornyes efter fem år. Og så løb Alexander Graham Bell med berømmelsen, selv om Meucci havde demonstreret sin opfindelse i New York allerede i 1860.

2. Navnet telefon kommer fra græsk

Ligesom så mange andre teknologiske opfindelser har telefonen fået sit navn fra græsk. Ordet er en sammensætning af ’tele’ og ’fone’, der betyder fjern og lyd. Det beskrives som et elektrisk apparat til overførsel af lyd over afstande.

3. I begyndelsen var telefonen kun til serious business

Telefonen var en øjeblikkelig succes. Året efter Alexander Graham Bells patent kom de første telefoner til København. Da Danmarks første offentlige telefoncentral blev oprettet i København i 1881, var der kun 22 abonnenter. Telefonen var noget, der stod på kontoret, og abonnenterne blev venligst gjort opmærksom på, at apparatet ikke var til private samtaler. Telefonen var kun til serious business. 

4. Telefonen var en dyr fornøjelse

Det kostede kassen at være med i telefon-klubben, og privilegiet var forbeholdt samfundets elite. Private telefoner var i de første årtier et statussymbol og ringede kun i velhavende hjem. Men allerede i 1900 havde 25.000 danskere telefon.

Ikke alle var begejstrede for den moderne opfindelse, som havde formået at adskille krop og tale. Digteren og maleren Holger Drachmann (ham med ’Midsommervisen’) skrev i 1894: 

”Jeg hader Telefoner, denne Spøgelsesrøst. Jeg elsker dine Toner fra dit livsvarme Bryst.”

Telefonen var en teknologisk revolution, men der gik lang tid, før hele landet kom med. Kobbernettet skulle udbygges og forbinde Gedser med Skagen, og så skulle den almindelige familie også lige have råd til det nye apparat.

Og når de så havde fået apparatet, skulle de have råd til at tale i det, for det var dyrt. En fastnet­telefonregning var helt op til moderne tid en alvorlig sag, der kunne give anledning til skænderier i de små hjem.

5. Danskere er en del af telefonens historie

I lang tid kunne man ikke tale sammen over mere end et par hundrede kilometers afstand. I 1885 havde den danske fysiker Ludvig V. Lorenz udviklet en teori, der gik ud på at forstærke selvinduktionen i telefonkablerne, og omkring århundredskiftet lykkedes det for den amerikanske opfinder Michael Pupin og kort efter den danske telegraf­ingeniør Carl Emil Krarup at gøre Lorenz’ idé til virkelighed. Mennesker kunne nu tale i telefon sammen med over 1.000 kilometers afstand.

Første verdenskrig betød det store gennembrud for samtaler over lange distancer takket være udviklingen af elektroniske forstærkere.

6. Skærm ved bordet? Emma Gad formanede om god telefonskik i 1918

Fra at være et formelt kommunikationsmiddel blev telefonen stille og roligt et socialt værktøj, og flere og flere begyndte at ringe sammen i stedet for at besøge hinanden.

Allerede i 1918 var de 22 abonnenter i 1881 blevet til 220.000. Samme år følte Emma Gad i sin berømte bog ’Takt og tone’ trang til at opdrage læserne til god telefonstil. Telefonen er kommet for at blive, siger hun:

”Selv den mest forbenede Tilhænger af Fortidens Liv undlader ikke at benytte sig af dette tyranniske, men uundværlige Hjælpemiddel.”

Næsten profetisk bliver det i næste formaning:

”Lad Dem ikke helt beherske af Deres Telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid, sammen med Gæster og under en vigtig Samtale.”

Og hvis det går helt galt, og den, man taler med, er ”uafrystelig”, skal man lade, som om telefonen er i uorden, og sige:

”Er De der endnu? Hallo! Apparatet er nok i Uorden! Naa, ja, vi var jo for Resten færdige. Farvel og paa Gensyn.”

7. Telefonen var tung som et ondt år

I mange år så telefoner i danske hjem, kontorer og forretninger helt ens ud. Fastnettelefonen var og stod virkelig fast, fremstillet i sort bakelit og så tung, at den kunne slå en død mand ihjel, hvis man brugte den til at slå med. Det krævede dog, at man var så stærk, at man kunne løfte den. På apparatet var der en skive med tal, hvorpå man skulle dreje det valgte telefonnummer. Man kunne ikke eje apparatet, kun leje det af telefonselskabet.

De massive sorte drejeskivetelefoner blev stående i mange hjem længe efter, men i revolutionsåret 1968 blev en ’letvægter’ introduceret på det danske marked. Den var dog ikke lettere, end at den med fordel kunne anvendes som håndvægt. 

8. Trykknap-fastnettelefonen dukkede op i 1982

I 1982 kom den ultramoderne trykknap-fastnettelefon på det danske marked. Nu kunne man simpelthen taste numrene på tastaturet i stedet for at dreje den langsomme skive rundt. Og den kunne endda fås i flere farver, f.eks. armygrøn og rød. En revolution. 

9. Den første mobiltelefon vejede på 1,1 kg

Allerede i 1973 var den første moderne mobiltelefon i brug i USA, men den så ikke ud til at true fastnettelefonen. Forbindelsen var elendig, og den model, der kom frem på det amerikanske marked i 80’erne, vejede 1,1 kg. Efter 10 timers opladning kunne batteriet holde 30 minutter. Til gengæld kostede den ca. 60.000 kr. i 2024-penge. 

Der var 2,5 mio. fastnettelefoner i Danmark, og mobiltelefoner var en joke. Man kaldte dem ’yuppie-bamser’ og betragtede dem som ufrivilligt komisk legetøj for de rige.

10. I 2001 blev fastnettelefoni overhalet 

I 1990 havde 90 % af alle danske hjem en fastnettelefon. Allerede i 2001 overhalede antallet af mobilabonnementer antallet af fastnetabonnementer. I 2013 havde halvdelen en fastnettelefon i hjemmet, i 2016 havde kun 30 %, mens 96 % havde en mobiltelefon. I 2020 havde 15 % fastnet.