Krydderurternes spæde liv: Sådan dyrkes krydderuterne i gartneriet Økologihaven

En varm velkomst indenfor i drivhuset

Vi lægger kulden bag os og træder ind i en verden, hvor lange rækker af basilikum danner et ocean af grønt, og temperaturen er skruet op til sommer. Her lugter komposteret, og luften er fugtig. Et hav af små planter strækker sig mod soltæppet i loftet. En af gartneriets ansatte smiler til os iført shorts og T-shirt, og jeg kan mærke vinterjakkens kvælende varme. 

Gartneriet sender årligt omkring 3,5-4 millioner potter basilikum ud til landets butikker 

Økologihaven ligger lidt uden for Odense, i Bellinge, og producerer hvert år, sammen med moderselskabet Rosborg, omkring 25 millioner potter med krydderurter til den danske detailhandel. Det medarbejderejede firma består af 25 ejere, der i 2013 købte gartneriet sammen med 3 investorer, som snart er købt ud igen. Carsten Gregersen, der står for det daglige salg i firmaet, og Henning Jørgensen, der er produktionsdirektør, er begge ejere, og de sender en konstant informationsstrøm i min retning, mens de gestikulerer og peger. Det store hav af basilikum, som vi står midt i, er italiensk basilikum, der er den mest almindelige basilikum. I alt sender gartneriet omkring 3,5-4 millioner potter basilikum ud i landets butikker om året. 

Vejret i drivhuset overvåges med små vejrstationer 

Ikke meget er overladt til tilfældigheder i gartneriet. Små hvide husformede kasser agerer vejrstationer, der kan overvåge temperatur og luftfugtighed. Tilfældigheder under kontrollerede forhold er en fordel for planterne, mener Henning Jørgensen.

»Vi holder ikke temperatur og luftfugtighed på et konstant niveau, derved simulerer vi naturen, og stimulerer planternes struktur, når de vokser. Samtidig sparer vi på den måde energi og begrænser CO2-aftrykket,« fortæller han. 

Naturen har den bedste opskrift på lys

Lyssammensætningen kan varieres på mange måder, men naturen har ifølge Henning Jørgensen stadig den bedste løsning, og derfor slukkes de mange kunstige lamper, når den rigtige sol dundrer ned igennem glasloftet. 

 »Ofte har naturen den bedste opskrift, og derfor er vi også tilbageholdende med at ændre for mange ting,« fortæller han.

Planterne er hævet fra jorden og vokser i små rækker, og jo længere vi bevæger os ned igennem drivhuset, jo mindre bliver planterne, og jo tættere står de, indtil de blot er små spirer, der titter op af den spagnum, de er plantet i.

Speciel kompostmenu til hver plante 

Krydderurternes liv begynder ved en maskine, der flittigt fylder jord i plasticpotter i en hal bagest. En skarp lugt svier i næsen. 

»Det er, fordi der er hønsemøg i kompostblandingen,« fortæller Henning Jørgensen og vil ikke sige så meget andet, end at der også er hestebønner, spagnum og lupinmel i. Hver plante har sin egen kompostmenu, der er sammensat efter dens behov. Spagnum udvindes fra tørvemoser, og processen er hård ved naturen, men spagnum er på grund af sine gode egenskaber almindeligt brugt i gartnerier som pottemuld. Henning Jørgensen forklarer, at gartneriet arbejder på at udfase spagnum. 

»Vi er ved at udvikle metoder, hvor vi kan erstatte spagnum med for eksempel pileflis,« fortæller han, mens vi kigger på maskiner og mennesker, der arbejder effektivt sammen i en maskinel rytme. Potterne køres videre ind i en maskine, der langsomt fugter jorden i potterne ved at sprøjte vand over dem, mens de jordfyldte potter kører frem og tilbage, indtil det perfekte fugtighedsniveau er nået, hvorefter de skydes videre ind i næste maskine, der forsigtigt drysser den rigtige mængde frø ned i dem.

Spirernes liv begynder i en mørk hal

Spiringen foregår i en mørk hal, hvor potterne med frø ligger i flere lag i et reolsystem. De overvåges af en computer, som ved, præcis hvilken sort der står hvor og hvor længe. Efter en uge i mørket begynder de små spirer forsigtigt at skyde deres blade op. Computeren melder klar, og en medarbejder henter spirerne ud i lyset i det egentlige drivhus. 

Potterne triller af sted i række på et samlebånd, hvorefter de får plads i en aflang kasse med runde huller, der er akkurat så store, at der kan være en potte i. De aflange kasser søger for passende afstand mellem planterne og giver plads til, at små vandslanger kan cirkulere vand rundt til planterne, der selv bestemmer, hvor meget vand og gødning de vil optage.

Gartneriet bruger nyttedyr som snyltehveps og galmyg, i stedet for pesticider

Det er ikke kun gartneriets medarbejdere, der har travlt med at passe de mange krydderurter. Går man ned langs gangene mellem urterne, finder man med jævne mellemrum klynger af lange, lysegrønne græsstrå. De små græsøer fungerer som biotoper for de nyttedyr, der holder krydderurterne fri for bladlus. Nyttedyr, som snyltehveps og galmyg, arbejder på højtryk med at holde planterne fri for skadedyr, mens de selv foretrækker at bo på græsstråene og ikke flytter ind på krydderurterne. Nyttedyrspatruljeløsningen har være så effektiv, at gartneriet helt har kunnet droppe pesticider, også i den ikke-økologiske produktion. 

Krydderurternes sidste stop er gartneriets pakkehal

Krydderurternes sidste stop er pakkehallen, hvor medarbejderne lige er på vej til frokost med deres madpakker. En stor skærm viser, hvad der skal pakkes, hvad der mangler, og hvor pakkerne skal sendes hen. På skærmen er det meste rødt, hvilket betyder, at medarbejderne er godt med, og at krydderurterne er klar til at rejse ud til supermarkederne.