Når køkkenhaven kan spises - mød 3 personer med køkkenhave

»Drømmen er at blive selvforsynende«

Sophie Tandrup Madsen, 30 år, arbejder som økologikonsulent, bor ved Sorø, hvor hun har en køkkenhave på cirka 150 m2:

»Køkkenhaven er mit og min kærestes fælles projekt, men jeg er nok den, der bruger mest tid på det. Alt i køkkenhaven bliver spist – enten af os eller af bierne. Jeg har alt fra salat og squash til jordbær og sojabønner. Bønnerne dyrkede jeg, fordi jeg engang havde lam og gerne ville kunne lave kraftfoder til dem.Jeg bruger slet ikke kemi og kunstgødning i køkkenhaven, men kun fermenteret gødning, kompost og møg fra vores egne dyr. Jeg har tidligere boet på et nedlagt landbrug, hvor jeg var tættere på at være selvforsynende, end jeg er nu, og det klør rigtig meget i fingrene for at nå derhen igen.

Vi bor til leje nu og har ikke så meget plads, som vi gerne ville have, men drømmen er at have plads til at kunne opfede vores egne dyr og dyrke alle de grøntsager, vi har brug for. Arbejdet, der hører med, ser jeg som vejen til personlig frihed. At kunne leve af det, vi dyrker på det land, vi bor på, er frihed for os.

Jeg bruger omkring 20 timer om ugen i køkkenhaven, men jeg bruger ikke kun tiden på at arbejde – jeg er også bare derude og observerer. For mig et den største glæde at gå rundt derude og se planterne og dyrene. I går fandt jeg den største tudse, jeg har set i mit liv, og små oplevelser som det sætter jeg rigtig stor pris på. Jeg både arbejder og holder fri i min køkkenhave.«

»Jeg kan give grøntsager i værtindegave«

Signe Thorsen, 21 år, bor i København, arbejder på en café, har en nyttehave på cirka 30 m2 i Valbyparken i København:

»Jeg har en nyttehave sammen med min mor og min søster. Den ligger midt i Valbyparken, og vi har et lod, som vi har råderet over og kan dyrke. Det er lidt ligesom at have en kolonihave, bare uden huset.

Vi dyrker meget forskelligt for eksempel kartofler og hvidløg, som vi selv spiser, men også fennikel, som ingen af os egentlig er særlig vilde med, bare for at lære hvordan man gør. Jeg synes, det er virkelig sjovt at dyrke og passe planterne, og det gør mig rigtig stolt at kunne give grøntsager i værtindegave og sige, at jeg har plantet og vandet og skabt dem. At se planterne gro frem er givende. Jeg elsker processen meget mere end det færdige resultat.

»Jeg går i køkkenhaven i stedet for at se Netflix«

Torben Mandrup, 50 år, har en portvinsbutik, bor i Ishøj, hvor han har en køkkenhave på cirka 225 m2:

»Jeg står for køkkenhaven, og min kone står for prydhaven. Jeg har forsøgt at dyrke alle mulige forskellige planter, men vender altid tilbage til de helt klassiske som kartofler, gulerødder, løg, salat, kål og porrer. Jeg har også bær, men vores grund ligger i en ådal, så den ligger lavt og lidt koldt. Derfor er det begrænset, hvad der kan dyrkes.

Jeg har ingen ambitioner om at være selvforsynende. Jeg gør det, fordi det giver mig en glæde at se det gro, og så synes jeg bare, hjemmedyrket frugt og grønt smager meget bedre.

Der er noget terapeutisk over at gå i haven og nusse lidt om planterne. Jeg fjerner ukrudt i køkkenhaven, når andre sætter sig i sofaen og tænder for Netflix. Jeg kobler af, samtidig med at jeg producerer noget. Jeg er ikke et særligt tålmodigt menneske, men når man dyrker ting, kan man ikke speede processen op. Det, tror jeg, er sundt for mig.

Køkkenhaven kræver ikke så meget, som mange tror. I foråret, hvor alting skal sås, skal man være effektiv, men når det er i gang, bruger jeg kun et par timer på det om ugen. Jeg lægger flis ud i stedet for at gå i fitnesscenteret. Det bliver en livsstil, så det fylder på den gode måde.«