Kan man lære at blive morgenfrisk?

Uanset om man er A- eller B-menneske, kan man selv i høj grad påvirke sit søvnmønster.

Lad være med at kigge på mobiltelefon eller computer om aftenen, især hvis du risikerer at blive optaget af en arbejdsmail eller en mail fra en ven. Hvis tankerne flyver af sted, er det svært at falde i søvn.



Vi er født med forskellige døgnrytmer

Det er ikke kun forbeholdt inkarnerede A-mennesker at springe energisk ud af sengen om morgenen. Det handler om at gradbøje sin døgnrytme, og den er man i vid udstrækning selv herre over. 

Vi er født med forskellige døgnrytmer. A-menneskers indre ur er indrettet på, at døgnet måske kun er på 23 timer, og derfor bliver de hurtigt trætte om aftenen. Til gengæld vågner de tidligt om morgenen. B-mennesker har det omvendt. Deres døgn er måske på 25 timer, og derfor har de svært ved at komme i seng til fornuftig tid om aftenen og vil helst sove længe om morgenen. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Man kan selv påvirke sit søvnmønster

»Men uanset om man er A- eller B-menneske, kan man selv i høj grad påvirke sit søvnmønster og sin døgnrytme,« fortæller Solveig Rasmussen, der er søvnterapeut hos Skødstrup Lægepraksis, hvor hun hjælper patienter med søvnproblemer ved hjælp af kognitiv adfærdsbehandling frem for sovemedicin. 

Solveig Rasmussen har en række gode råd til folk, der gerne vil være mere morgenfriske.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Spis aftensmad senere

Hun foreslår, at man fremrykker både sin morgenmad, løbetur, aftensmad og naturligvis tidspunktet for at gå i seng. Når man spiser aftensmad tidligere, vil man også blive tidligere træt.

  • Lad kafffekoppen stå. Koffein holder dig vågen, så lad være med at drikke kaffe fra sen eftermiddag. Det gælder også cola og nogle former for te, og selv chokolade i større mængder vil virke opkvikkende.
  • Lad være med at kigge på mobiltelefon eller computer om aftenen, især hvis du risikerer at blive optaget af en arbejdsmail eller en mail fra en ven. Hvis tankerne flyver af sted, er det svært at falde i søvn.
  • Vær indstillet på, at dit ønske om at være morgenfrisk har en omkostning. Måske vil det ske på bekostning af ellers dyrebare, fredfyldte timer ud på aftenen uden børn.
  • Undgå at gå sulten i seng. Omvendt skal maven heller ikke være proppet, så arbejder kroppen på højtryk for at fordøje, og så sover man ikke godt. 

Kroppen skal falde til ro efter motion

Motioner ikke senere end 2 til 3 timer før sengetid. Kroppen skal have tid til at falde ned igen.

Vær tålmodig. Du kan sandsynligvis ikke ændre din døgnrytme på en enkelt uge. Det tager tid for kroppen at vænne sig til det nye mønster.  

Læs mere om