Kalvetykkam med tomater og urtedrys
- 4 Personer
Kalvetykkam
2 spsk. | olie |
1 stk. | kalvetykkam snøret, ca. 1,5 kilo |
3 spsk. | olivenolie |
2 fed | hvidløg |
2 stk. | ansjosfilet |
0.5 tsk. | chiliflager, tørrede |
4 stk. | skalotteløg |
2 stk. | stængler bladselleri |
500 g | friske modne tomater i store tern |
2.5 dl. | hvidvin |
3 stk. | kviste frisk rosmarin |
- | salt og sort peber |
Urtedrys
- | frisk persille hakket |
- | revet, usprøjtet citron- eller appelsinskal |
- | frisk kørvel eller basilikum, hakket |
Sådan gør du
-
1Tænd ovnen på 120 grader.
-
2Varm olien i en ovnfast stegegryde, og brun kødet godt på alle sider. Tag det op, tilsæt mere olie, ansjoser og hvidløg, og lad det stege 3 min., tilsæt grøntsager og urter og lad dem brune yderligere 2-3 min.
-
3Hæld hvidvin på, og læg kødet tilbage i gryden. Sæt den i ovnen med låg i ca. 6 timer eller til kødet er mørt.
-
4Tag kødet op, dæk det med stanniol. Si saucen, og hæld den tilbage i gryden. Kog den ind til ca.2 dl.
-
5Bland urterne i en skål med citronskal og lidt flagesalt og friskkværnet peber.
-
6Kom kødet i saucen, og lad det varme igennem. Server kødet i store stykker sammen med sauce, grøntsager og lidt urtedrys.
Tip!
Bland lidt parmesanost i urtedrysset, og drej smagen i italiensk retning. Parmesanost er en god og nem kilde til den eftertragtede umamismag. Server med dampede grønne bønner og frisk pasta eller ovnstegte kartofler.