Oldfruens fif til skinnende rent messing
Undgå at bruge penge på pudsemidler
Der er ingen grund til at bruge skrappe pudsemidler til dine messing- og kobberting, når du først kender dette lille fif.
»Dette tip brugte vi især meget på Gråsten Slot,« fortæller tidligere oldfrue Grethe Henriksen.
Sådan bliver dine messingting skinnende rene
- Opløs et halvt brev citronsyre - det svarer til 15 g - i en opvaskebalje med 2 liter varmt vand. Du kan købe citronsyre i de fleste supermarkeder.
- Læg messingtingene ned i blandingen, og lad dem ligge i 15 minutter.
- Brug en lille, blød tandbørste til fx lysestager med krummelurer til at fjerne alt det sorte snavs.
- Skyl messingtingene i vand med opvaskemiddel og tør dem af.