Risotto med muslinger til 10 personer
AFTENSMAD

Risotto med muslinger til 10 personer

Smuk risotto med gulerødder, hvidløg og muslinger. Husk at tjekke, om muslingerne er gode både før og efter, du tilbereder dem. De skal nemlig være helt friske. 
  • 10 Personer

Dampede muslinger

5 kg blåmuslinger/linemuslinger
1 stk. stor gulerod
5 fed hvidløg
2 stk. løg
6 dl. hvdvin
4 dl. æblejuice
40 g smør eller 4 spsk olivenolie
- Salt & peber

Risotto

4 spsk. olivenolie
2 stk. finthakket løg
2 fed hvidløg
4 stilke bladselleri
30 g skrællet ingefær
800 g risottoris
2 dl. hvidvin
2 l. muslingefond
100 g fintrevet parmesan
50 g smør
2 knsp. safran (kan undlades)
2 stk. æbler, gerne syrlige
1 bundt friskhakket persille

Sådan gør du

  1. 1
    Muslingerne renses i koldt vand. Fjern skægget i siden på muslingerne, og kasser dem, som er ødelagte.
  2. 2
    Er der åbne muslinger, skal de have et let tryk. Lukker de sig, kan de bruges. Ellers smides de ud. Halver guleroden og hvidløg, og skær dem i tynde skiver. Hak løget fint.
  3. 3
    Kom smør eller olivenolie i en gryde.
  4. 4
    Gryden skal være så stor, at muslingerne kun fylder halvdelen.
  5. 5
    Sauter gulerod, løg og hvidløg et par minutter, og kom muslinger, hvidvin og æblejuice samt salt og peber i gryden.
  6. 6
    Læg låg på, og damp muslingerne i ca. 3 minutter. Ryst gryden et par gange.
  7. 7
    Sluk for muslingerne, og lad dem køle lidt af i gryden. Suppen/fonden sigtes nu fra, og muslingerne pilles ud af deres skal. Gem nogle muslinger med skal til at pynte risottoen.
  8. 8
    Risotto:
  9. 9
    Hak løg, hvidløg, selleri og ingefær fint. Sauter det i en gryde ved middelvarme i ca. 5 minutter, til løgene er klare. Krydr med salt og peber.
  10. 10
    Kom risene i gryden, og sauter i cirka 1 minut, til de er transparente. Kom vin i gryden og derefter muslingefonden lidt efter lidt.
  11. 11
    Når risene er al dente (med bid), kommes smør og fintrevet parmesan i. Når ost og smør er rørt godt ind i risottoen, tilsættes de pillede muslinger, finthakket æble og safran. Smag til med salt og peber.
  12. 12
    Ved servering pyntes risottoen med muslinger i skal og friskhakket persille.