Video: Lær at hækle en vatrondel

Jo flere engangsartikler vi kan erstatte med genanvendelige alternativer, des bedre for miljøet. Og hvorfor ikke starte med vatrondellen? Det er både hyggeligt og nemt at hækle sine egne - selv for nybegyndere. God hæklelyst!

Det skal du bruge:

  • Bomuldsgarn 8/4
  • Hæklenål størrelse 2 eller 2,5

Sådan gør du:

  1. Hækl i dobbelt garn.
  2. Hækl 5 luftmasker.
  3. Luk de 5 luftmasker til en ring med 1 fastmaske - eller kædemaske i den første luftmaske.

1. omgang

  • Hækl 5 'puffstiches'* i ringen.

2. omgang

  • Hækl 2 'puffstiches' i hver maske. 

3. omgang

  • Hækl 2 'puffstiches' i hver maske.
  • Afslut med 1 kædemaske.
  • Bryd garnet og hæft enderne.

*En 'puffstich' hækles ved at slå garnet om nålen og stikke ned i masken, slå garnet om nålen, og træk det med tilbage. Du har nu 3 løkker på nålen. Slå garnet om nålen igen, og stik ned i samme maske, slå garnet om nålen, og træk med tilbage. Du har nu 5 løkker på nålen. Slå garnet om nålen og træk igennem alle 5 løkker. Slå garnet om nålen, og træk i gennem den ene løkke, du nu har på nålen. Du har nu hæklet 1 'puffstich'.

Vask bomuldsrondellerne ved 60 grader - de er små og kan nemt blive væk i maskinen, så det er en god idé at bruge en vaskepose.