Madkursus begynder på markedet midt i Barcelona
Vi sætter de tunge poser med råvarer fra os og pakker tomater, løg, kartofler, appelsiner, kalvekød og tørrede svampe ud. Vores børn kaster sig straks over Alicias blide, dovne schæferhund Du Bop. For lidt siden stod vi på Boqueriamarkedet, der ligger midt i Barcelona, og hørte grønthandleren udspørge Alicia om, hvad hun skulle bruge tomater til. Derefter var han ikke i tvivl om, hvilken slags hun skulle købe – og sådan blev det.
»Jeg har købt ind her, lige siden jeg var helt lille, først med min mor og bedstemor og siden hen på egen hånd.«
Alicia har sine favoritter blandt de handlende og bruger altid de samme. Hun laver øjne til os over fisk, som hun ikke mener, er gode nok, og går videre til den næste bod.
»Det vigtigste er, at man køber gode, friske råvarer, der er lokalt dyrkede – og kun når tingene er i sæson. Det er helt forkert at tro, at man kan spise kirsebær hele året.«
Hun kan lidt nemmere end en dansk forbruger tillade sig den holdning, for på markederne i Barcelona kan hun få alt. Kvaliteten og udvalget er i top, og så godt som alle produkterne er langt billigere end i Danmark.
Tilbage i lejligheden er et stort fritstående køkkenbord fyldt med skærebrædder, knive og forklæder, og alene omgivelserne gør, at man allerede føler sig som lidt af en kok. Vores sønner Jonathan på 10 og Bertram på 8 skal være med til at lave mad. På markedet overtalte de Alicia til at sætte deres ynglingstapas – patatas bravas – på menuen som en ekstra forret.
Mariekiks stødes i en morter med mandler, nødder og hvidløg
»Men det bliver altså ikke med ketchup,« siger hun og harcelerer over, at den traditionelle ret efterhånden minder om pomfritter på mange restauranter. Nej, nej, det er helt fint, siger børnene, og vi går i gang.
Mens jeg skærer løg, Jakob skræller kartofler, og Bertram river tomater på et rivejern, betros Jonathan den meget vigtige opgave at lave picada – der er et grundelement i mange catalanske retter. Han skal støde mandler, hvidløg, nødder og mariekiks i en morter.
Alicia sætter os i gang med at lave sofregit, der er en sauce af tomat, løg og hvidløg, som udgør basen for mange retter og også for den fricando med kalvekød og svampe, som vi skal tilberede.
»Tricket med sofregit er tålmodighed. Det er en af de første ting, min mor lærte mig,« siger Alicia.
Børnene laver yoghurtisen med appelsinsaft
Imens er »Souschef« og »Pedro« – som Alicia har døbt Jonathan og Bertram – godt i gang med den næste opgave. De skal lave yogurtis. Alicia er over dem: Pedro! siger hun med løftede øjenbryn, da appelsinen kun er halvt presset, og Bertram er gået i gang med at lege med hunden. Grinende vender han tilbage og gør arbejdet færdigt. Souschef Jonathan gør sig meget umage, og han belønnes med vigtige opgaver.
Alicia flamberer sofregit’en med brandy, og derefter tilsætter vi kalvekødet. Det skal simre længe over lavt blus. Imens laver Jonathan tomatsaucen til patatas bravas, og vi voksne småspiser forskellige lækre snacks og drikker et glas manzanillavin, som er en slags tør sherry.
Alicia anretter salat og beder os om at gå til bords. Hun skænker en fantastisk rødvin fra en lokal producent i Prioratområdet, og vi opdager, at vi er rigtig sultne. Fricandoen er stjernen i måltidet. En fantastisk, intens ret fyldt med svampe, kalvekød og en sauce, der både er kraftig, smagfuld og elegant på en gang. Vi spiser alle alt for meget, og sammen med den gode vin bliver det helt tydeligt for os, hvorfor siesta er en nødvendighed. Yoghurtisen er utrolig lækker, og børnene er meget stolte over, at de helt selv har lavet den. Alicia har lært os en masse, givet os indsigt i den catalanske kultur, og vi tager nye retter med hjem, som skal deles med familie og venner.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Tip: Giv sacuen dybde i smagen og cremet konsistens med picada
I Catalonien giver man saucer dybde i smagen og cremet konsistens med picada – der er malede mandler, brød, hvidløg etc.
Picadaer findes i mange variationer, der er tilpasset de forskellige retter, de skal bruges i, og kan indeholde persille, chokolade, chili, ristet brød, stegt kyllingelever med mere. Picadaen var for os en velbevaret hemmelighed og er et godt trick til sundere og mere originale
udgaver af spanske retter med den helt rigtige smag. Alicia
lærte os denne udgave:
50 g ristede, afskallede mandler
50 g ristede, afskallede hasselnødder
2 fed hvidløg
2 mariekiks
Ingredienserne stødes til ikke helt fint mel i en morter. Kan røres op med lidt fond eller væde fra retten, den skal tilsættes, så den i sig selv bliver en sovs. Vi tilsatte den dog i tør form til vores ret som den sidste ingrediens.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Sådan kommer du på madlavningskursus i Barcelona
Spanske Alicia Juanpere Artigas og hendes amerikanske partner driver Catacurian, der har madlavningskurser af 1 til 6 dages varighed. Længere kurser afholdes på deres landsted, der er omdannet til et lille luksushotel i Prioratområdet halvanden
time syd for Barcelona.
1-dagskurset i Barcelona starter kl. 10 med indkøb på byens store Boqueriamarked. Derefter går man til Alicias lejlighed, hvor maden tilberedes og nydes med gode Prioratvine til. Dagen slutter omkring kl. 17. Prisen for kurset er afhængig af antallet af deltagere, som kan variere fra 1 til 6 personer. Ved 3-4 deltagere er prisen 90 euro per person. Ved 5-6 deltagere er prisen 75 euro per person.
Se mere om kurser og ophold på www.catacurian.net
En anden udbyder af madlavningskurser i Barcelona er Cook and Taste – se mere på www.cookandtaste.net
