Vi elsker de forkerte hunde

Joey skal have en næseopreation

En lille hund suser op ad de tre trappetrin til Frederiksberg Dyreklinik og spa. Hunden presser sit flade ansigt mod glasdøren. I den anden ende af snoren griber hundens ejer Emma Bergløv godt fat. 

»Ja, det er så Joey, han elsker at komme til dyrlægen,« siger hun og griner lidt af Joey, der spæner op og ned ad den lille trappe. 

Den franske bulldog Joey har allerede været til dyrlægen mange gange i sit 10 måneder lange liv, blandt andet fordi han lider af allergi, og fordi han har for små næsebor til at trække vejret helt frit. 

Tænkte at næseborene ville vokse

Da Emma fik Joey, tænkte hun, at næseborene ville vokse, ligesom hunden, men det gjorde de ikke. Nu har Emma valgt, at Joeys næsebor skal opereres større, så han kan løbe rundt og lege og trække vejret frit, og så han ikke udvikler et for blødt svælg og får vejrtrækningsproblemer senere i sit hundeliv. 

Emma afleverer Joey i klinikken og forbereder sig på ventetiden. Klokken er halv ni, klokken to kan hun hente Joey igen. 

»Jeg føler, at han er i gode hænder, men jeg er stadig meget nervøs,« fortæller hun. 

Vi avler syge hunde 

Joey er ikke alene om at være udfordret. Det er et velkendt problem, at franske bulldogs på grund af deres flade snuder kan få problemer med vejrtrækningen. Franske bulldogs hører til kategorien brachycephale hunde, sammen med mops og engelsk bulldog, der alle er kendetegnede ved at være fladnæsede. Den fladnæsede struktur kan for nogle hunde betyde, at de ikke kan trække vejret ordentligt, deres næsebor er for små, eller vævet i deres svælg er for blødt. Hundene skal derfor under kniven for at få et normalt liv. De fladnæsede hunde er genetisk disponerede for den type lidelser, det betyder, at de har en særlig tilbøjelighed til at udvikle sygdomme i deres luftveje. Ikke kun de fladnæsede hunde er genetisk disponerede for at blive syge med arvelige sygdomme. Man regner med, at alle hunderacer er disponeret for at udvikle mellem 4 og 8 forskellige specifikke arvelige sygdomme, og det er et problem, fordi racehunde avles i små lukkede populationer.

Der findes mange sunde hunderacer, men et par stykker er udsatte for at blive syge

Eksempler på racer, der er populære i Danmark, og som døjer med arvelige sygdomme, er labarador retrievers, der lider af hoftedysplasi, shih tzu, der får den sjældne øjensygdom distichiasis, gravhunde, der kan være disponeret for diskusprolaps, cavalier king charles spaniel, der kan få hjerteproblemer eller syringohydromyalgi, hvor der ikke er plads til lillehjernen i kraniet. De fladnæsede hunde som mops, fransk bulldog og engelsk bulldog kan ud over vejrtrækningsproblemer have allergier, hud- og tarmproblemer.

Der findes også mange sunde hunde i Danmark, men problemet er, at mange nye ejere ikke sætter sig ind i de arvelige sygdomme hos de populære racehunde.

Mange hundekøbere sætter sig ikke ind i avlsrelaterede sygdomme

Dyrlæge og direktør for Dyreværnet Rikke Christensen-Lee oplever ofte, at ejerne af de hunde, hun får ind i sin praksis, er meget uforberedte.

»Rigtig mange købere har ikke den fjerneste idé om, at mange af vores hunde har avlsrelaterede sygdomme. Jeg bliver nærmest dagligt overrasket over folks uvidenhed. For mange er det helt ukendt, at der er problemer. Men hvis ikke man ved, at man skal være på vagt, så er man det jo ikke,« fortæller hun. 

Stigende efterspørgsel har betydet lange ventelister på at få en hvalp

Coronapandemien har fået mange til at virkeliggøre drømmen om en firbenet ven. I 2020 blev der registreret 67.724 nye hunde i Dansk Hunderegister. Det er cirka 5000 flere hunde end året før. Den stigende efterspørgsel på bestemte hunderacer har i år betydet lange ventelister hos både professionelle og private opdrættere. Det er svært at sige, hvor mange hunde der er kommet fra udlandet, for der har officielt været færre importerede hunde på grund af coronarestriktioner, men den illegale handel med hvalpe findes, hvilket eksempelvis DR-programmet Kontant har dokumenteret. De fandt en livlig handel med illegalt importerede hunde fra Østeuropa på sider som for eksempel Gul og Gratis.

De lange ventelister har betydet rift om hvalpe, stigende priser og desperate familier, der er kørt landet rundt efter bestemte racehvalpe for at indfri drømmen om en hvalp til familien. 

Racehunde er som udgangspunkt en god idé

Racehunde er et smart koncept. Når du køber en racehund, ved du, hvad du får. Vil du gerne have en familiehund, der ikke kræver meget motion, kan du for eksempel vælge  en fransk bulldog, der er kærlige, sociale hunde, som ikke kræver lange gåture. Vil du hellere have en aktiv hund, som kræver meget motion og træning, kan du for eksempel vælge en border collie. 

En racehund uden stambog koster det samme som en med

Hundene i Danmark og i resten af den vestlige verden kan inddeles i 4 kategorier. Rene racehunde med stamtavler, racehunde uden stamtavler, designerhunde, der er bevidst blandede racehunde som for eksempel en labradoodle, der er en blanding af en puddel og en labrador retriever. Og tilfældige blandinger af racer, det er de hunde, vi kalder gadekryds.

I de seneste par år har efterspørgslen på racehunde betydet en stigning i racehunde uden stambog, og prisen på en racehund uden stambog er efterhånden den samme som en med. 

I dag koster en renracet hvalp ca. 15-25.000 kroner, også uden stambog. 

Derfor er hunden vores bedste ven

I 2015 undersøgte forskere, hvordan hunde påvirker oxytocinniveauet hos mennesker, når hunde og mennesker har øjenkontakt. Oxytocin er det, man kalder for kærlighedshormonet, og man ved, at det er med til at skabe et bånd mellem mennesker. For eksempel er det en måde, hvorpå mor og barn knytter sig til hinanden, de kigger hinanden ind i øjnene, og begge parters mængde af kærlighedshormonet øges. Studiet viste, at det samme gør sig gældende med hunde. Efter en tid med øjenkontakt mellem hund og menneske fandt forskerne øgede mængder af oxytocin i både hunde og mennesker. Og det faktum kan være en del af forklaringen på, hvordan hunde er blevet vores bedste venner.

Vi elsker hunde der ligner babyer

Vi er blandt andet bedste venner med den franske bulldog. Den indtager en 4. plads over de mest populære hunde i Danmark i 2020. Hvorfor kan vi ikke stå for deres store øjne og flade ansigter? Svaret er simpelt nok, de ligner babyer, forklarer Peter Sandøe, der er professor i bioetik ved Københavns Universitet.

»Der er belæg i psykologisk forskning for at sige, at vi synes bedre om hunde med flade ansigter og store øjne på grund af deres babylignende træk,« siger han.

Problemerne begynder, når vi fortolker sygdomstræk som personlighed. 

»Noget af den adfærd, man kan finde hos franske bulldogs, kan forklares med, at hundene er dødsens bange. På nettet lægger hundeejere videoer og billeder af franske bulldogs, der ligger med hovedet oppe, sammen med babyen i en kurv, og skriver ih... den elsker børn. Nej, forklaringen på adfærden er typisk, at hunden er bange for at få hovedet nedad. Hvis den ligger fladt, vågner den op med kvælningsfornemmelser, hvorimod når den kan få hovedet op og ligge op ad noget, hjælper det. Sådanne fortællinger kommer ikke af uvidenhed, men af villet uvidenhed. Hundeejeren vælger at omfortolke hundens opførsel og mangler viljen til at se i øjnene, hvad hun eller han har med at gøre,« fortæller professor Peter Sandøe.

Shih tzu kan få problemer med øjnene

Ulla Hansen er racerepræsentant for shih tzu i Danmark og har selv haft flere generationer af shih tzu’er, der er små pjuskede selskabshunde med store øjne og lang pels. Tulle gør og vimser om Ulla Hansens ben, da hun inviterer mig indenfor i sit hjem i Køge. Shih tzu’en ser sund og rask ud, men døjer i perioder med gener på grund af den arvelige øjensygdom distichiasis, hvor de stive øjenhår giver sig til at vokse på indersiden af øjenlågene og skader hornhinden. I de værste tilfælde kan lidelsen betyde, at hunden mister synet. Shih tzu regnes generelt for at være en sund race, men ifølge data fra Agria Dyreforsikring har shih tzu 3 gange højere risiko for at få problemer med øjnene end andre racer. Distichiasis er arvelig og kunne minimeres, hvis man i højere grad undersøgte shih tzu’er for distichiasis, inden de indgik i avl. Det er dog ikke et krav i Dansk Kennel Klub, at shih tzu’ernes øjne skal undersøges for distichiasis, inden de bruges i avl, og derfor kommer det bag på Ulla Hansen, at der ikke er flere opdrættere, der registrerer, at de har undersøgt deres shih tzu for lidelsen, hos Dansk Kennel Klubs onlineportal, Hundeweb.

»Ikke mange opdrættere registrerer, at de har tjekket for sygdommen. Hvis du kigger i statistikken for Agria Dyreforsikring for shih tzu, boner de jo fuldstændig ud, så jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke som opdrætter tænker over at tjekke for sygdommen før avl,« siger Ulla Hansen. 

Dansk Kennel Klub tester avlshunde, men savner data fra dyrlægerne

Ofte får kennelklubberne kritik for, at racehundene er mere syge eller har ekstreme træk, der kan påvirke helbredet hos hundene. Kritikken går på, at kennelklubberne fastholder deres medlemmer i et ønske om at avle for at bevare ekstreme og potentielt helbredsskadende træk. Men hos Dansk Kennel Klub har man i flere år arbejdet på at sikre sundheden hos de stambogsførte hunde ved at sætte regler for, hvilke hunde der kan indgå i avl. Tiltagene består af en blanding af DNA-tests og dyrlægeundersøgelser, for at finde de arvelige sygdomme, avlshundene potentielt kan give videre.

Helle Friis Proschowsky er dyrlæge og specialkonsulent i Dansk Kennel Klub, hvor hun også underviser opdrættere i genetik. Hun kunne godt ønske sig, at der var flere danske data, som kunne fortælle om hundenes helbredstilstand – og spotte eventuelle ændringer over tid. 

»Ingen er i stand til at sige præcist, hvor store problemer de enkelte racer har. Eller om de tiltag, vi har iværksat, rent faktisk har haft den effekt, vi regner med. Agria Dyreforsikring har nogle statistikker, der fortæller, om en hunderace har større eller mindre forekomst af bestemte helbredsproblemer end resten af hundepopulationen. Men de data gælder jo kun hunde, der er forsikrede hos Agria,« siger Helle Friis Proschowsky. 

Reglerne for avl gælder kun for medlemmer af Dansk Kennel Klub

I Danmark er der ingen lovgivning for, hvordan man skal opdrætte hunde, og derfor er de regler for avl, man har gennemført i Dansk Kennel Klub, kun gældende for klubbens egne opdrættere. For eksempel skal man i Dansk Kennel Klub som opdrætter af cavalier king charles spaniels sørge for, at dyrene har været igennem en række undersøgelser. Cavalier king charles spaniels lider af en arvelig hjertesygdom og skal derfor have foretaget en hjertescanning og nogle DNA-tests, inden de må indgå i avl. Undersøgelserne kan koste en del penge hos dyrlægen, og derfor vælger nogle opdrættere at avle uden om kennelklubben. Hvalpene kan sagtens sælges alligevel, og ofte til samme pris som en stambogsført hund. 

 

»Når hundene skal undersøges, er der en risiko for, at vi taber folk, fordi de måske ikke har lyst til at betale for de mange undersøgelser, før de laver et kuld hvalpe med deres hund. Vi skal sætte tilstrækkeligt mange krav for at sikre, at de bedste avlshunde bliver brugt, men vi skal ikke sætte så mange krav, at folk ikke kan overskue at opfylde dem, for så hjælper vi ikke sundheden i den danske hundepopulation,« mener Helle Friis Proschowsky.

 

Køberne mangler information om sygdomme

Selvom for eksempel franske bulldogs generelt oftere skal til dyrlægen med sygdomme som allergi og brachycephalt syndrom, er der ikke meget information at finde om racens problemer i Dansk Kennel Klubs hundeleksikon om franske bulldogs på deres hjemmeside. 

»Vi har oplevet, at hvis vi skriver om sygdommene, så går folk i stedet ind på Den Blå Avis og køber en hund, for der nævnes ikke noget om sygdomme. På den måde får stambogsførte hunde et dårligere ry, fordi køberne kan se, at her hos Dansk Kennel Klub skal de tjekkes for 117 ting, og så tænker køberne, at Dansk Kennel Klubs hunde er meget mere syge end andre hunde. Det er en svær balance at give de her informationer, så de virker, som de skal. Men fra vores side kunne vi godt være bedre til at oplyse om sygdommene i hundeleksikonnet på vores hjemmeside,« siger Helle Friis Proschowsky.

Sygdomsregister kan blive en del af løsningen

Helle Friis Proschowsky mener, at et centralt sygdomsregister, hvor hundes sygdomme systematisk registreres, kan være et afgørende værktøj i arbejdet med at forbedre hundenes sundhed. Det vil gøre det muligt at have data over, hvor mange hunde der egentlig er syge, og om eventuelle tiltag kommer til at have den ønskede effekt. Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening og Københavns Universitet har bidraget til et igangværende projekt, som forhåbentlig kan få igangsat en systematisk indsamling af data om hundenes sundhed direkte fra dyrlægeklinikkerne, men det er stadig uvist, om – eller hvornår – et sådant sygdomsregister kan realiseres. 

Løbet for sunde fransk bulldogs er kørt

I en undersøgelse fra 2018 undersøgte professor Peter Sandøe sammen med en række kolleger 69 franske bulldogs. 42 procent af hundene havde alvorlige vejrtrækningsproblemer, som i høj grad kunne forklares ved lukkede næsebor. Kun 19 procent af hundene havde rimeligt åbne næsebor. Derfor bliver det meget svært at avle sig fra helbredsproblemerne. Det bliver ikke nemmere af, at kun 13 procent af de bulldogs, der sidste år blev registreret i Dansk Hunderegister, var avlet igennem Dansk Kennel Klub, og deres avlsregi.

»For at løse problemerne med vejrtrækningsbesværet skal man, set i lyset af vores resultater, udelukke over 80 procent af dyrene i avlen; og da de franske bulldogs også lider af en række andre alvorlige arvelige lidelser, bliver det nærmest umuligt inden for en kort tidshorisont at rette op på problemerne ved hjælp af avl. Måske burde man helt holde op med at avle på de nuværende franske bulldogs og i stedet forsøge at blande sundere træk, fra andre racer, ind i fransk bulldog, som nogle for eksempel har gjort inden for avlen af engelske bulldogs,« mener Peter Sandøe, men indrømmer, at det bliver svært, fordi den franske bulldog er så populær blandt hundeejere.

Joey kan trække vejret bedre nu

Joey er hjemme igen fra sin operation. Han har en plastikkrave om halsen, der skal beskytte operationssåret. Hans store øjne kigger ud over kravekanten. 

»Lige nu kæmper vi for, at han ikke skal stikke næsen i alting, men jeg er meget glad for, at vi fik lavet operationen, og hans næsebor ser allerede meget større ud,« fortæller Emma Bergløv, der er lettet over at have sin hund hjemme igen. 

Joey er ikke begejstret for kraven, der er obligatorisk de næste 2 uger, men til gengæld kan han se frem til et liv uden vejrtrækningsproblemer.