Hunde i fascinerende forandring: Mød 7 hunderacer, som de så ud for 100 år siden

Hunderacer har altid ændret sig fysisk – takket være mennesker. Ved at identificere særlige træk – såsom størrelse, pelsfarve og adfærd – og kun tillade disse dyr at parre sig, har mennesker skabt forskellige "racer" eller grupper af hunde med unikke fysiske og mentale egenskaber. Alligevel er de alle en del af den samme art. Herunder kan du se, hvordan 7 udvalgte hunderacer så ud for 100 år siden – og hvordan de ser ud i dag.

Træk ”slideren” på billederne herunder fra side til side og sammenlign dengang og nu.

Boxer

I dag skal boxerens næse vende opad, sådan at næsespidsen ligger højere end næseroden. Snuden er blevet en del kortere, end den var i 1915, men boxeren er en større hund end dengang, hvor den vejede ca. 22 kg. I dag ligger den mellem 25 og 30 kg. Også i højden er den vokset fra ca. 53 cm til op mod 63 cm for hannerne. For 100 år siden klippede man ørerne og kuperede halen. Det er ikke længere tilladt.

Schæferhund

Umiddelbart ser racen ikke ud til at have ændret sig synderligt. I mange år blev schæferen avlet til at have en nedadgående ryglinje med et lavt bagparti. Det gav dog en del hofteproblemer. Schæferen avles stadig med øje for,  at bagben skal pege bagud. Schæferen er som flere andre racer også vokset fra 25 kg til at veje helt op til ca. 40 kg.

Gravhund

Dengang som nu bruges gravhunde til jagt. I dag er gravhunden dog lidt længere, hvilket gør, at nogle gravhunde får problemer med rygsøjlen og får en bestemt type diskusprolaps kaldet ”gravhundelammelse”.

Engelsk bulldog

Den engelske bulldog har stadig sit karakteristiske underbid og brede skuldre, men der er kommet en del mere hud i ansigtet end tidligere. I dag er det ikke ualmindeligt for bulldogs at have åndedrætsbesvær, hvilket betyder, at de får åndenød og snorker. Hudfolderne på hovedet og de voldsomme læbefolder skal holdes rene dagligt for at undgå hudirritationer. Også de løse rande ved øjnene kræver pleje.

Basset Hound

Bassethunden har altid været lav og lang. Det gør, at den kan få problemer med rygsøjlen, og det frarådes at lade hunden gå op og ned ad trapper. Det er især hundens ører, der har haft vokseværk, og for at undgå kroniske lidelser i de lange hængeører skal de holdes pinligt rene. Det samme gælder de løse øjenrande, som også kræver pleje for at undgå infektioner.

Bull Terrier

Der er ikke mange ligheder tilbage mellem  Bull Terrieren fra 1915 og den, man kender fra i dag. Især formen på hovedet er nok det mest karakteristiske ved racen. Bull Terrieren har været igennem flere iterationer, men racen, som den ser ud i dag, tilskrives englænderen James Hinks, som fremelskede det ægformede hoved, der dog ikke var så udpræget for 100 år siden.

Mops

Mere end 2000 år gamle kinesiske skrifter omtaler små, kortnæsede hunde, som formentlig er forfædre til nutidens mops. Billederne fra 1915 viser en hund, der i store træk ligner den, vi kender  i dag. Går man endnu længere tilbage i tiden, findes der malerier, bl.a. af den engelske kunstner Henry Bernard Chalon, som viser en mops med noget længere snude.

Alle billeder af hunde fra “dengang” stammer fra bogen "Dogs of All Nations" af Walter Esplin Mason, der er en gennemgang af hunderacer fra 1915.

Kilder: Science and Dogs, Dogs of All Nations, Dansk Kennel Klub