Redaktionen anbefaler






Top 10 over varer, som butikstyvene oftest stjæler: (listen er i vilkårlig rækkefølge)
I en taske kan der være mange plader chokolade og mange oksemørbrader, og hver dag rammes Coop af tyverier, hvor ”kunder” fylder tasken eller lommerne, fortæller Per Hübschmann, der er afdelingschef for butikskonsulenter og controlling. Hans ansatte rådgiver blandt andet de ansatte i Coops butikker om, hvordan tyverier mindskes.
Butikstyve findes der 2 slags af: Dem, der kun stjæler enkelte ting til eget forbrug, og så de professionelle.
»Vi ser mange butikstyve komme ind med tasker, som de fylder med varer på deres vej rundt i butikken. De stjæler typisk for 3-4000 kroner. Vi har på fornemmelsen, at de så afsætter varerne til for eksempel kiosker eller restauranter,« fortæller Per Hübschmann.
Butikstyvene går stort set efter de samme varer, uanset om de er på togt i en lille Dagli’brugsen i Vestjylland eller en Irma i København. Varerne er typisk letomsættelige. Samtidig kan tilbudsavisen øge tyverierne af en bestemt vare.
»Tyve læser også tilbudsaviser. Når de ser, at der er Marabou-chokolade på tilbud, stiger tyverierne af Marabou,« fortæller Per Hübschmann.
Hvert år koster butikstyverierne Coop et stort millionbeløb i tabt fortjeneste, og Per Hübschmann og hans kolleger gør alt, de kan, for at gøre det svært for butikstyvene at fylde lommerne. Et af tiltagene er at sørge for, at der kun er få af de varer, som butikstyvene oftest stjæler, på hylderne.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10