Snup dig en morfar – det har du godt af

Morfaren er din redning

Kan du ud på eftermiddagen få en gevaldig trang til en kop kaffe for lige at få hjulene i omdrejninger igen, er det højst sandsynligt slet ikke kaffe, du trænger til. Du trænger til en lur.

»Jeg vil tro, at cirka 50 pct. af befolkningen får et lille trætheds-dyk typisk lige efter frokost, hvor de føler et behov for at slappe lidt af. Det ligger i vores biologiske døgnrytme og kan ganske enkelt måles i hormonværdierne,« fortæller overlæge og dr. med. Michael Laub fra Respirationscenter Øst på Rigshospitalet, der blandt andet behandler patienter med søvnforstyrrelser.

Ingen doven hund

Du behøver altså ikke føle dig pinlig til mode, fordi du efter frokost begynder at gabe. Ingen kan af den grund beskylde dig for at være en doven hund.

»Det er helt legalt og naturligt at have det på den måde. Derfor er siestaen i mange lande et helt indarbejdet begreb. Det kan selvfølgelig også være praktisk at tage den med ro i middagsheden, men i Sverige, hvor klimaet snarere er koldere end i Danmark, har man også tradition for en times middagspause midt på dagen. Det er et rigtigt fornuftigt tiltag,« siger han.

Individuelle vaner

Vores søvnvaner er meget individuelle, så hvornår, hvorlænge og hvordan, man skal sove, varierer fra menneske til menneske.

»Men noget tyder på, at A-mennesker, som er tidligt oppe og i gang fra morgenstunden, ofte har et større behov for en lille lur end B-mennesker, der ikke får det ikke samme træthedsdyk, fordi de måske er lidt længere om at komme i gang om morgenen,« siger Michael Laub.

Han tilføjer, at det også er meget individuelt, hvornår middagstrætheden kommer snigende, men at A-mennekser typisk vil have behov for luren lidt før på dagen end b-mennesker.

Den lille koglekirtel midt i hjernen spiller en afgørende rolle i vores søvnmønsker.

»Kirtlen udskiller en række hormoner og sikkert flere hormoner, end vi ved. Et af hormonerne er »melatonin«, som er et stof, man bliver træt af. Den kraftigste udskillelse sker om aftenen, og den er helt i bund om morgenen, men hos nogle mennesker kan melatonin-niveauet også begynde at stige midt på dagen. Og hvis man her tager en lille lur, viser flere videnskabelige undersøgelser, at man bliver mere frisk senere på eftermiddagen, end hvis man ikke havde taget en lur« fortæller overlægen.

Spild af tid?

Men hvad nu, hvis man er træt, men helt sikkert ikke kan falde i søvn. Er det så ikke spild af tid?

»Nej, sådan kan man ikke konkludere. De fleste vil have gavn af at få ro. Husk, det er et hvil – et powernap – ikke en egentlig søvn,« siger Michael Laub.

 

Søvnens cyklus

Vores nattesøvn er sammensat af flere søvncyklusser. Hver cyklus varer knap halvanden time, hvor vi dykker ned i en dyb søvn og kommer op igen i et meget let søvnstadie – ofte med drømme. I løbet af natten kommer vi mindre og mindre ned i den helt dybe søvn – til gengæld er vi mere oppe i de lette søvnstadier.

Stadie 1:

Døs. Roen falder på. Tankerne flyver.

Stadie 2:

Let, overfladisk søvn.

Stadie 3 og 4:

Den dybe søvn. Aktiviteten i hjernens nerver falder, og kroppens muskler slapper helt af.

Stadie 5:

Drømmestadie med den såkaldte REM-søvn. REM står for Rapid Eye Movement. I denne søvnfase finder de fleste drømme sted. Hjernebølgerne er næsten som i vågen tilstand, men kroppens muskler er stadig helt afslappede.